Danskerne ser stadig sort på økonomien

24 august, 2022 | 06:00
Forbrugertilliden har været yderst lav i juni og juli måned. Dette er uændret her i august. Det er tredje måned i træk, at danskernes forbrugertillid måles til at ligge så lavt.
Foto: Billedarkiv

På nuværende tidspunkt er danskerne ikke særlig vilde med ideen om at forbruge en helt masse.

Det kan konkluderes ud fra de seneste tal fra Danmarks Statistik. Deres såkaldte forbrugstillidsindikator viser nemlig, at danskernes forbrugstillid er yderst lav for tredje måned i træk.

Det er et tegn på, at stemningen er meget, meget dårlig derude, siger chefanalytiker og privatøkonom ved Danske Bank, Louise Aggerholm til TV2.

Ekstrem negativitet blandt danskerne

Negativiteten slutter ikke der. Danskerne ses at være “ekstremt negative”, når det kommer til deres families økonomiske situation. Cheføkonomen siger følgende om denne tendens:

“De her stigende priser er virkelig gået ud over vores humør, og de er er virkelig gået ud over vores opfattelse af, hvordan økonomien har det. Også vores egen økonomi.”

Dog er der noget, som tyder på, at danskerne tror på, at inflationen har vist sig fra sin værste side. Tallene indikerer, at der hersker en forventning om, at priserne vil være uændret fra nu til næste år på samme tidspunkt.

Del |

Kilde: TV2 CVR nr. 10413494 Rugårdsvej 25 5000 Odense C

Mest læste nyheder

Seneste nyheder