Kunsten får fingeren

23 august, 2022 | 20:29
Lørdag var Kunsten udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand knækkede fingeren af uerstattelig skulptur. Nu er fingeren hjemme, hvor den hører til.
Foto: Kunsten

“Store Rosas” finger er returneret i god behold.

Det oplyser Kunsten tirsdag eftermiddag på deres Facebook-side. Derudover skriver de i en pressemeddelse, at fingeren var tilbage på museet omkring klokken 15:30.

Lørdag var Kunsten udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand knækkede en finger af den tonstunge marmorskulptur “Store Rosa”, som står på museets forplads.

Skulpturen er lavet af kunstneren Poul Gernes, som døde i 1996.

“Skulpturen er den ene af blot to figurative skulpturer, som Gernes nogensinde skabte. Det er desuden den sidste skulptur, som Gernes færdiggjorde inden sin død,” oplyser Caroline Nymark Zachariassen.

Derfor er skulpturen uerstattelig, hvilket gør, at nyheden om fingerens hjemvenden er glædelig.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder