Landets kommuner har tjent knap en milliard på parkeringsafgifter

22 august, 2022 | 13:00
En undersøgelse viser, at landets bilister har betalt knap en milliard kroner for kommunal parkering sidste år.
Foto: Billedarkiv

Landets kommuner har tjent rekordmange penge på parkeringsafgifter, beboerlicenser og p-billetter sidste år.

Der er tale om en indtægt på knap en milliard kroner. Helt præcist er beløbet 994.788.475 kroner. Dette er en samlet opgørelse af indkassering af p-afgifter og betalingsparkering.

Det viser en undersøgelse fra bilisternes forening FDM.

Sammenlignet med 2020 er beløbet godt og vel hundrede millioner kroner højere. Sådan lyder konklusionen i en pressemeddelse fra FDM. Her udtaler chefkonsulent i FDM, Dennis Lange følgende:

“Det er voldsomt mange penge, bilisterne betaler til kommunerne for parkering.”

Han fortsætter med følgende:

“Vi anerkender, at der i nogle kommuner kan være behov for at regulere trafikken med betalingsparkering. Men med en parkeringsindtægt, der gennem årene bare er steget, er der grund til at forholde sig kritisk til kommunernes parkeringsordninger, som kan ligne en kalkuleret indtægtskilde i strid med loven.”

Aalborg har stigende indtægt fra kommunal betalingsparkering

Det er særligt betaling for at benytte kommunernes parkeringspladser, der har generet en stigende indtægt for kommunerne. De udgør næsten tre fjerdedele af den samlede parkeringsindtægt, hvilket er en stigning med en tredjedel sammenlignet med tidligere.

Aalborg befinder sig i toppen af listen over kommuner med den største parkeringsindtægt, hvor den også opleves at være stigende.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder