Engelsk comedy i Musikkens Hus

21 august, 2022 | 14:00
Den britiske komiker Conrad Molden gæster Aalborg med sit nyeste oneman show "Hyggelicious".
Foto: Billedarkiv

Fredag den 9. september klokken 19:00 kan du opleve den populære britiske komiker Conrad Molden i Musikkens Hus i Aalborg.

Han kommer til byen med sit nyeste oneman show “Hyggelicious”. Her kommer komikeren omkring alt fra flødeboller til lidt “for hyggelige” stunder under nedlukningen.

Jokes om dansk kultur

Den britiske komiker har boet i Danmark i de sidste ti år. I den tid har han fået et godt indblik i den danske kultur, som han lufter sine betragtninger omkring i sine oneman shows. Komikeren har tidligere haft succes med sit oneman show “Danglish”, hvor han er særligt kendt for at gøre det danske sprog til et komisk indslag.

For 220 kroner kan du få dig en fredag aften med latterkramper, hvis du vælger at købe billet til Conrad Moldens show. Du vil formentlig også gå fra Musikkens Hus med ømme kinder efter halvanden time fyldt med jokes om den danske kultur og det finurlige danske sprog.

Du kan købe billet her, men du skal skynde dig, for Musikkens Hus melder ud, at der er få tilbage.

Om arrangementet

Dato: Fredag den 9. september 2022.

Tid: Klokken 19:00

Sted: Intimsalen i Musikkens Hus, Aalborg.

Pris: 220 kroner pr. billet.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder