Tredje retsdag i voldsom drabssag bød på vidneafhøringer

20 august, 2022 | 10:00
Fredag var den tredje retsdag i voldsom drabssag, hvor et tidligere kærestepar er tiltalt for at pine og dræbe en 45-årig mand. Her var det blevet tid til vidneafhøringer.
Retten i Aalborg
Foto: MinByAalborg

Det blev til fem vidneafhøringer på den tredje retsdag i voldsom drabssag.

To af de personer, som indtog vidneskranken fredag formiddag, var den kvindelige tiltaltes ekskærester. Begge mænd kom med vidneudsagn, som indikerede, at de var bange. Den ene frygtede den 22-årige, mens den anden var bange for den 36-årige.

Den første ekskæreste berettede om psykiske problemer og voldelig adfærd hos den 22-årige. Han forklarede, at den 22-årige havde forsøgt at tage sit eget liv af flere omgange. Derudover havde den 22-årige slået og taget kvælertag på ekskæresten.

Den anden ekskæreste begyndte med at anmode om, at den 36-årige forlod retssalen under vidneudsagnet, da den tiltalte tidligere har truet ham. Det var netop disse trusler, som vidnets forklaring omhandlede. I foråret 2021 sendte den 36-årige en skriftlig trussel med følgende ordlyd: “Jeg er to sekunder fra at komme over og klippe alle dine fingre af med en hækkesaks og hænge dig nøgen op i et træ.” Senere samme dag trak han truslen tilbage.

Dermed blev retten hævet. Der bliver taget hul på fjerde retsdag mandag morgen. Torsdag falder der dom i sagen.

Del |

Kilde: Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- Søparken 4, 9440 Aabybro

Mest læste nyheder

Seneste nyheder