Nordjyllands Politi har genoptaget sag om fem årig piges død

20 august, 2022 | 08:00
I maj mistede en fem årig pige livet efter en drukneulykke i Frejlev. Nordjyllands Politi efterforskede sagen og konkluderede, at der var tale om en tragisk ulykke. Den konklusion klagede forældrene over. Politiet har nu genoptaget sagen.
Politigården i Aalborg: Nordjyllands Politi
Foto: MinByAalborg

I juni genoptog Nordjyllands Politi sagen om den tragiske drukneulykke ved en børnehave i Frejlev, som kostede en fem-årig pige livet.

Sagen blev genoptaget, da forældrene havde klaget over politiets efterforskning. De indsendte et klagebrev til Nordjyllands Politi, hvor de anmodede om, at brevet blev videresendt til Statsadvokaten. I brevet stod der, at familien ønskede en yderligere efterforskning af sagen.

Brevet nåede dog ikke længere end til Nordjyllands Politi, da de selv besluttede sig for at genoptage sagen. Det skete efter, at anklagemyndigheden havde kigget på sagen igen.

Dette oplyser familiens advokat Thomas Frisgaard til det regionale mediehus.

Første efterforskning var mangelfuld ifølge advokat

I samme omgang udtaler advokaten, at den første efterforskning var mangelfuld. Der menes blandt andet at være uoverensstemmelser mellem kommunens redegørelse og politiets efterforskning.

Nordjyllands Politi bekræfter overfor det regionale mediehus, at sagen er genoptaget, men derudover har de ingen kommentarer.

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder