Hjælp til legesyg isbjørn i Aalborg Zoo

20 august, 2022 | 12:00
"Ser jeg tyk ud i det her bildæk?" kunne man fristes til at overveje, om en legesyg isbjørn i Aalborg Zoo i går havde tænkt. Den måtte nemlig hjælpes fri af et bildæk, under dens leg.
Hjælp til legesyg isbjørn i Aalborg Zoo
Foto: Billedarkiv

Isbjørne kan godt være legesyge, og nogle gange kan legen måske også gå for vidt. Hvor mange forældre genkender ikke scenariet, hvor et barn under sin leg har stoppet en ært i næsen, og den nu ikke kan komme ud igen? Det viser sig, isbjørne og børn måske har noget tilfælles. I hvert fald måtte Aalborg Zoo i går træde til og hjælpe en legesyg isbjørn.

Sad fast i et bildæk

Måske det er sommerferiens mange hyggesnacks, der gør sig gældende – eller også var der måske bare ikke helt styr på størrelsen kontra legetøjet. I hvert fald fik en isbjørn i går forvildet hele kroppen ind i et bildæk under sin leg, fortæller Aalborg Zoo på deres Facebookside. Det gik også glimrende, indtil den altså sad fast og ikke kunne komme fri.

Dyrepasserne i Aalborg Zoo trådte derfor til, for at hjælpe den unge isbjørnehun ud af sit fangenskab. Ved hjælp af bedøvelse kunne de komme til at skære dækket op, så isbjørnen kunne komme fri. Ved samme lejlighed kunne de lige give den et helbredstjek for at sikre, at alt var i orden – nu den var bedøvet alligevel.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder