Temperaturen i Aalborg dykker frem mod weekenden

18 august, 2022 | 09:00
Efter fire tropedage i Aalborg er sommervejret nu på vej mod en ny fase. Ifølge prognoserne vil temperaturen falde i løbet af de næste par dage.
Natur
Foto: MinByAalborg

Hedebølgen har fået aalborgenserne til at svede i de seneste fire dage. Nu kan byens borgere se frem til et markant dyk i temperaturen.

Ved ugens afslutning vil temperaturen ligge lige omkring de 20 grader, når det bliver varmest. Ifølge prognoserne falder temperaturen allerede fra i dag (torsdag) i det nordjyske. Her vil temperaturen toppe på 21 graders varme. Derudover vil vejret være overskyet, men tørt og vindstille.

Fredag ser det ud til, at der vil komme mere solskin over Aalborg i løbet af formiddagen. Temperaturen vil dog stadig maksimalt komme op på 23 grader. Vejret vil stadig være tørt og vindstille.

Efter et lille smugkig på prognoserne for weekendvejret ser det ud til, at den næstsidste weekend i august byder på mere klassisk dansk sommervejr med skyer og temperaturer omkring de 20 grader.

Del |

Kilde: DMI

Mest læste nyheder

Seneste nyheder