Der er stadig ledige billetter ‘In Da Club’ på søndag

18 august, 2022 | 09:30
På søndag gæster verdensstjernen og rap-legenden 50 Cent Aalborg og der er stadig billetter at få
Foto: MinByAalborg

Der venter et brag af en sommerkoncert, når rap-legenden og verdensstjernen 50 Cent indvier Musikkens Plads som Aalborgs nye venue for internationale kunstnere.

Her har du muligheden for at skråle med på hans perlerække af megahits, som blandt andet tæller In Da Club, Candy Shop, 21 Questions og P.I.M.P.

Tilbage i februar optrådte 50 Cent sammen med Eminem, Dr. Dre, Kendrick Lamar, Snoop Dogg og Mary J. Blige i pauseshowet i forbindelse med dette års Super Bowl. Så han har altså ikke bare ligget og danderet den på sofaen med saltstænger og Landsbyhospitalet siden du sidste hørte lyd fra ham. Han er spændt op til lir, og det bør du også være.

Afsted med dig til en uforglemmelig oplevelse. Du kan købe billetter her.

Del |

Kilde: Musikkens Hus

Mest læste nyheder

Seneste nyheder