Astrid Frank – håndplukkede styles

18 august, 2022 | 08:00
Butikken Astrid Frank er historien om en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er historien om håndplukkede styles, forskellige typer af varer og en stemning, der er helt nede på jorden.
Astrid Frank - håndplukkede styles
Foto: Astrid Frank

Astrid Frank, som er kvinden bag forretningen af samme navn, har egentlig altid vidst det. Hun drømte om at åbne sin egen tøjforretning. Men som bekendt kan der i nogle tilfælde være langt fra at have en drøm til at turde tage springet. Det var der også, da der tilbage i 2012 begyndte at spire et lille frø om en forretning inde i Astrid. Tøj, mode og accessories har altid været én af de helt store interesser hos hende, men det var svært altid at koble produktbilleder og virkeligheden sammen. Vi kender nok alle det med at have set et produktbillede af noget tøj, og så ser det helt anderledes ud, når det kommer hjem og skal prøves på. Især det var Astrid Frank træt af: At produktbilleder ikke stemmer overens med virkeligheden! Så det besluttede hun sig for at gøre noget ved og grundlagde i 2018 webshoppen Astrid Frank.

Astrid Frank - håndplukkede styles
Foto: Astrid Frank

Helt nede på jorden

Hos Astrid Frank får man håndplukkede styles og produkter. Her forhandles ikke de store kendte brands, men fokus er mere på de mindre, ukendte og unikke varer. Alt håndplukkes ud fra farvepalette, snit og kvalitet. Det er bare nogle af punkterne Astrid Frank og medarbejderne gerne vil adskille sig fra andre tøjbutikker på. Det her er nemlig ikke bare de sædvanlige stangvarer. Man opsøger butikken for at få noget unikt kvalitetstøj og samtidig er der stort fokus på at holde stemningen helt nede på jorden. Her bruges der ikke bunkevis af kroner på smarte produktfotos med modeller. Tværtimod tager medarbejderne ofte – også Astrid selv – produktbilleder i form af selfies i ganske almindelige omgivelser. Det gør de både for at vise tøjet frem på forskellige kropstyper og -former, men også for at holde det så tæt på kunderne som muligt. Det er vigtigt, at kunderne ser, hvad det er, de køber.

Astrid Frank - håndplukkede styles
Foto: Astrid Frank

Sæsonpræget branche

Ifølge Astrid Frank er det en meget sæsonpræget branche at færdes i. Der er stort run på op til eksempelvis gallatiden og studenterfester, ligesom til jul og nytår. Der er en del arbejde forbundet med at planlægge efter de forskellige sæsoner, men Astrid elsker arbejdet med at finde nye designs til butikken. Der er derfor heller ikke noget klart svar på, hvad der sælges mest af, da det afhænger fuldstændig af, hvilket tidspunkt på året det er. Forår/sommer er der mange fester, der kræver en fin kjole. Når studenterne nærmer sig slutningen, skal der sælges gallakjoler. Når efterår og vinter nærmer sig, hitter varme støvler og overtøj.

Fremtidsplaner hos Astrid Frank

Det primære mål i butikken er at vækste denne og vokse sig større. På nuværende tidspunkt er der 6 medarbejdere i butikken, der udelukkende drives online via deres hjemmeside samt butikkens showroom. Det at have showroom og mulighed for at afhente sine bestillinger på en fysisk lokation har haft stor betydning i forhold til lokalsamfundet. Astrid selv er lokal og elsker byen, og byens lokale borgere nyder også at kunne komme og se, mærke og prøve tøj inden køb. Astrid fortæller dog, hun går med en drøm om selv at komme til at designe produkter i fremtiden, men at dette er blandt de langsigtede planer. Drømmen om virksomheden gik i opfyldelse, så mon ikke også designdrømmen kommer til det.

Ud over fremtidsplanerne vil Astrid og medarbejderne i forretningen bare gerne fortsætte med at give kunderne den bedste, håndplukkede kvalitet. For Astrid og medarbejderne betyder kunderne – lokale som udefrakommende – alt. Ud over hjemmesiden kan man også følge virksomheden på Facebook og Instagram, hvor de deler ud af lækre billeder af de forskellige styles og nyheder på webshoppen.

Del |

Virksomheder relateret til denne nyhed

Mest læste nyheder

Seneste nyheder