Hudterapeutens bedste skønhedstips

17 august, 2022 | 08:30
Der findes utallige gode råd, når det kommer til hudpleje. Her får du endnu flere tips og tricks til hudpleje fra hudterapeut med en holistisk tilgang til huden.
Foto: Billedarkiv

Hudpleje handler ikke kun om at købe og bruge dyre produkter. Det handler ligeså meget om at holde kroppen sund både fysisk og mentalt.

Dette budskab kommer fra Tina Lykkegaard, der er hudterapeut og skønhedsskribent. Hendes mission er at guide kvinder til at skabe balance mellem det indre og det ydre med det formål at opnå en flot hud. Hudterapeuten siger følgende om hudpleje til ALT.dk:

“Med en holistisk tilgang til huden, ser man på alle de faktorer, der har en indvirkning på hudens sundhed. Jeg synes, det er synd, at man kun tænker i produkter (selvom de er vigtige), da kost og livsstil er mindst lige så vigtig”

Hun fortsætter med følgende:

“Du kan spise nok så sundt og bruge de helt rigtige produkter, men er du stresset eller ked af det indeni, kan det oftest også ses på huden. På den måde er huden ret genial, da den sender os signaler om, hvordan kroppen har det. Vælger man at overhøre dem, sender kroppen bare endnu flere signaler, og så har man først balladen. Det handler derfor om at forene det indre og det ydre.”

Hudplejeprodukter, kosttilskud og dybe vejrtrækninger

Ifølge hudterapeuten er det vigtigt at holde huden gennemfugtet udefra, da dehydrering af huden kan gøre, at man slår ud. Linjer og rynker bliver også mere tydelige, hvis huden er dehydreret. Tina Lykkegaard anbefaler, at man bruger en god og nærende olie, som tilfører huden fedtstoffer og ikke tilstopper porerne.

Derudover anbefales det at bruge en serum, som fugter huden udefra, da fedtstofferne ikke kan gøre arbejdet alene.

Hudterapeuten anbefaler også, at man ser nærmere på sin fordøjelse, da der er en uløselig sammenhæng mellem fordøjelse og hud. Ubalancer i fordøjelsen viser sig i huden med blandt andet rødmen, øget sensitivitet og urenheder. Derfor er det vigtigt at spise grønt og fiberrigt, hvis man gerne vil have en flot hud. I samme omgang anbefaler hun, at man tager mælkesyrebakterier i kapsler, da de hjælper og støtter tarmsystemet.

Sidst men ikke mindst kommer Tina Lykkegaard med et helt gratis råd. Hendes anbefaling er, at du trækker vejret dybt ned i maven hver dag, da mennesket udånder mange affaldsstoffer, hvis vi trækker vejret dybt.

Del |

Kilde: ALT.dk

Mest læste nyheder

Seneste nyheder