Den hvide tanktop dominerede på modeugens catwalks

17 august, 2022 | 13:30
Den hvide tanktop har fået en renæssance, da den dominerede på samtlige modeller ved dette års modeuge i København.
Foto: Billedarkiv

Modeugen i København er veloverstået. Derfor er det blevet tid til at kigge nærmere på de trends, som dukkede op på catwalken.

I de sidste par sæsoner har løse T-shirts og skjorter taget monopol på overkroppen. I år bliver de skiftet ud med den helt nye spiller på banen: Den hvide tanktop. Dette er lidt af en overraskelse, da tanktoppen er en beklædningsdel, som ofte bliver glemt.

Nu har den hvide tanktop altså indtaget pladsen som et absolut musthave til sensommerens og efterårets garderobe. Det slås fast ved, at mærker som Prada og Bottega Veneta viste samtlige outfits på catwalken til den københavnske modeuge, hvor den hvide tanktop indgik.

Den hvide tanktop ryster dårligt rygte af sig

Den hvide tanktop så første gang dagens lys i 1910, hvor den blev designet som en undertrøje til mænd, hvilket gjorde, at den ikke anset som en anstændig form for påklædning dengang. Dog blev den meget populær i 1950’erne, da samtlige teenagere gjorde oprør mod de gamle traditioner. Populariteten var kortvarig, da den hvide tanktop endte med at få et plettet ry. Den fik øgenavnet “the wifebeater” efter en amerikansk mand blev anholdt for at tæske sin kone ihjel. I den forbindelse blev han fotograferet i en blodplettet, hvid undertrøje, som blev bragt på forsiden af samtlige aviser.

Men nu skriver vi 2022, og tiden er altså kommet til, at den hvide tanktop bliver en stor del af det moderne high-fashion look.

Del |

Kilde: ELLE

Mest læste nyheder

Seneste nyheder