Kvinder oplever oftere hoftesmerter

16 august, 2022 | 09:30
Kvinder oplever oftere at få ondt i hoften end mænd. Her får du fem af de oftest fremtrædende årsager til hoftesmerter.
Foto: Billedarkiv

Kvinder har oftere kroniske hoftesmerter end mænd. Der kan være mange årsager til, at hoften gør ondt. Derfor er det vigtigt at kende årsagen til smerterne med det formål at få den rette behandling. Først og fremmest kan smerten også komme andre steder fra end hoften. Lægen skal derfor fastslå, om det rent faktisk er hoftesmerter, som er på spil. Hoftesmerter kan ofte mærkes i lysken eller udenpå hoften. Smerter i øverste del af låret, ballen eller lænden er altså ikke karakteriseret som deciderede hoftesmerter. Speciallæge i ortopædkirurgi Stephanie Siegrist tager altid udgangspunkt i patientens alder, aktivitetsniveau og vægt, da disse faktorer har betydning for hoftesmerter.

De mest almindelige årsager til hoftesmerter

Først og fremmest er leddegigt og særligt slidgigt ofte årsagen til hoftesmerter hos kvinder. Denne gigtform rammer mange, når de bliver ældre, og kroppen slides. Leddegigtsmerter kan ofte mærkes forrest på låret eller i lysken, da leddet bliver stift og hæver op. Alder er den primære årsag til, at kvinder udvikler gigt. Dog kan faktorer som vægt og arvelighed også spille ind.

En anden årsag til hoftesmerter hos kvinder kan være et brud. Dette er særligt almindeligt blandt ældre kvinder, som er i større risiko på grund af knogleskørhed, som er ret udbredt blandt kvinder efter overgangsalderen.

Smerter i hoften kan også skyldes betændelsestilstande. Der er mange sener, som hæfter musklerne fast til hoften. Disse kan let blive betændte ved overanstrengelse.

Brok er også på listen over årsager til hoftesmerter blandt kvinder. Her sidder smerten omkring lysken eller låret. Dette kan mærkes som smerter forrest på hoften, men det kan også komme til udtryk som smerter i lysken.

Sidst men ikke mindst kan rygproblemer være årsagen til, at kvinder oplever ondt i hoften. Hvis der er pres på iskiasnerven, som kommer oppe fra ryggen og løber ned forbi hoften, kan der opstå smerter omkring ballen og hoften.

Del |

Kilde: Sundhedsguiden

Mest læste nyheder

Seneste nyheder