Det vælter ind med besøgende i Fårup Sommerland

16 august, 2022 | 14:30
Om det er fordi, vi alle savner sus i maven efter de mange måneder derhjemme i isolation, eller fordi ALLE bare må prøve den nye Fønix, fortæller tallene ikke noget om. Det tegner til besøgsrekord for Fårup Sommerland i år.
Flokimmunitet
Foto: Billedarkiv

Hvis du også har været i Fårup sommerland i år, så er du langt fra den eneste. I løbet af den foreløbige sommer har over 300.000 mennesker slået vejen forbi forlystelsesparken. Også Hotel Fårup kan melde om rekordmange overnatninger. Det skriver aalborg.nu i en artikel. 

Sæsonens første tre måneder bød blandt andet på et rekordhøjt antal solgte sæsonkort og pæne besøgstal. De mange besøgende i sommerferieperioden betyder derfor, at Fårup Sommerland nu nærmer sig en historisk milepæl. 

“Samlet set har vi på nuværende tidspunkt haft hele 31 procent flere gæster i parken i år sammenlignet med sidste år, og derfor har vi lige nu udsigt til at slå vores besøgsrekord fra 2013, som helt præcis lyder på 656.904 gæster”, siger Niels Jørgen Jensen i en pressemeddelelse. 

Sidste chance for at besøge Fårup Sommerland i år er søndag 23. oktober i forbindelse med Lysfald, hvor hele parken dækkes af farvestrålende lys samt Høstfest i efterårsferien. 

 

Del |

Kilde: Det Nordjyske Mediehus A/S- CVR-nr 18096641 Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst

Mest læste nyheder

Seneste nyheder