Nyt fitnesscenter åbner i Aalborg

15 august, 2022 | 08:00
I dag, mandag den 15. august, slår Fitness United dørene op i deres nye center i Bispensgade i Aalborg.
Fitness1 Bispensgade lukker i dag
Foto: Billedarkiv

Mandag den 15. august er første åbningsdag i Aalborgs nye fitnesscenter Fitness United.

Fitnesscenteret er beliggende på Bispensgade i Aalborg midtby. I anledning af åbningen har centeret planlagt et helt særligt program til de aalborgensere, som kigger forbi.

Masser af træning og konkurrencer

På Fitness United Facebook-side skriver de følgende om programmet for åbningsdagen:

Klokken 8:00 åbner dørene. Klokken 9:00 er der cykling i cykelsalen. Klokken 10:00 trækkes vinderen af centerets konkurrence om et “founding medlemsskab”. Der trækkes lod blandt de personer, som melder sig ind på åbningsdagen, og præmien er et livslangt medlemsskab, der kun koster 99 kroner om måneden. Vinderen bliver offentliggjort på Facebook. Klokken 11:00 trækkes der en vinder af startnummer til Fjordmarathon. Denne vinder vil også blive offentliggjort på centerets Facebookside.

Personlig træning og holdtræning

Klokken 12:00 til 16:00 står centerets personlige træner Mona klar til at hjælpe dem, der har spørgsmål til træning, programlægning, maskiner eller andet. Klokken 16:00 til 18:00 er der åben træning med den personlige træner. Her vil der være fokus på programlægning. Selvom Mona har sat en dagsorden, vil der også være plads til spørgsmål. Fra klokken 17:00 til 19:00 kan du prøve forskellige hold som crossdance, cykling og stram op i de forskellige holdsale. Dagen afsluttes klokken 18:00 med endnu en afgørelse af en konkurrence. Her får vinderen en cykel til eventet BFC. Denne vinder offentliggøres også på Facebook.

Udover ovenstående program vil der være kage og lette forfriskninger i centeret på åbningsdagen. Sidst men ikke mindst lover Fitness United, at der vil være rigtig god stemning.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder