Boligmarkedet kan deles op i mikromarkeder

15 august, 2022 | 13:30
Undrer du dig over, hvorfor to boliger der ligner hinanden og ligger få hundrede meter fra hinanden kan have vidt forskellige priser? Svaret er, at boligmarkedet kan inddeles i mange mindre mikromarkeder.
Lav stigning i udbuddet af villaer i Nordjylland
Foto: Boligsiden

To boliger kan have vidt forskellig pris, selvom de ligner hinanden og ligger få hundrede meter fra hinanden. Ifølge et nyt forskningspapir fra Nationalbanken viser nye undersøgelser, at boligmarkedet kan inddeles i mange mindre mikromarkeder. Her ses det, at prisudviklingen er meget ens uanset hvor i landet, boligerne ligger. Det er valget af prisområde, som er afgørende for prisudviklingen.

Økonomerne skriver i analysen, at den bekræfter, at geografisk placering er meget vigtig for boligpriserne. Disse prisområder deles op som geografiske pletter, der går på tværs af landkortet. Det dyreste prisområde findes i København og omegn samt Aarhus, men her indgår også mindre områder – blandt andet Skagen, Silkeborg og Kolding.

Områder i Aalborg er med i det næstdyreste prisområde

Større dele af Aalborg indgår i det næstdyreste prisområde på landsplan. De forskellige prisområder ligger lige op af hinanden, men det ses også, at nogle af dem kan ligge på tværs af kommunegrænser eller kun inkludere dele af et postnummer.

Det altafgørende for at forudsige boligprisen er altså lokalkendskab. Analysen konkluderer, at informationer om postnummer, kommune og hustype ikke er særlig gode indikatorer, når det kommer til at forudsige boligens pris.

Prisområdet forudsiger boligprisen mest nøjagtigt

Det ses eksempelvis, at Nationalbankens analyse kan forudse en salgspris med 31 procent nøjagtighed, når der udelukkende kigges på postnummeret. 41 procent af udviklingen i salgspris fanges af modellen, når man benytter information om regioner. Information om kommune øger nøjagtigheden til 75 procent. Med information om prisområdet formår modellen at beskrive 83 procent af prisudviklingen i boligens kvadratmeterpris.

Det mest nøjagtige er dog at fodre modellen med alle informationer. Her stiger nøjagtigheden til 84,3 procent.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder