Højt brandindeks i Aalborg

15 august, 2022 | 11:00
På grund af den høje mængde sol, gavmilde temperaturer og sparsomme regn ligger brandindeks i Aalborg højt for tiden. Det melder Beredskabsstyrelsen.
Højt brandindex i Aalborg
Foto: Billedarkiv

Lige nu rykker Beredskabet dagligt ud til især markbrande, fordi der høstes i stor stil. Der skal ikke meget til at antænde en større brand – varme maskiner, en gnist fra at ramme en sten, et glasskår på marken. Når solen bager ned og jorden er tør, lurer faren overalt. Nordjyllands brandindeks er knastørt lige nu, og mange håber derfor på lidt regn, som muligvis er på vej.

Brandindeks

Beredskabet har et officielt brandindeks, man altid kan tjekke for at se, hvordan det står til i det danske land. Lige nu viser det, at Aalborg ligger i den tørre ende med høj brandfare. Høj betyder, at antændelse ved glød eller mindre flamme vil kunne forekomme. De kommer derfor også med en stribe råd:

  • Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. Sådanne forbud fremgår ikke af denne hjemmeside
  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
  • Hold altid afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Brug kun åben ild i stille vejr
  • Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
  • Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
  • Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
  • Parker aldrig din bil i højt tørt vegetation
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

Del |

Kilde: Beredskabet, brandfare.dk

Mest læste nyheder

Seneste nyheder