To personer blev sendt til Aalborg Universitetshospital med politieskorte efter trafikuheld

5 august, 2022 | 20:49
Fredag eftermiddag blev en ung kvinde og en ældre herre sendt med ambulance, som blev eskorteret af politiet til Aalborg Universitetshospital efter et frontalt sammenstød.
112
Foto: Billedarkiv

Kort efter klokken 16 kørte to biler sammen i et frontalt sammenstød ved Jerslev.

Det resulterede i, at de to tilskadekomne måtte køres til Aalborg Universitetshospital med ambulance og politieskorte.

Begge personer blev fastklemte efter ulykken. En 27-årig kvinde kørte den ene bil og pådrog sig alvorlige kvæstelser som følge af trafikuheldet.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen til TV2 Nord.

I samme omgang udtaler vagtchefen sig om føreren af den anden bil. Det var en ældre herre, som ifølge vagtchefen ikke kom alvorligt til skade. Mandens tilstand var uklar, da han blev kørt mod hospitalet med eskorte.

De pårørende til de involverede personer er blevet underrettet.

Del |

Kilde: Tv2/Nord - CVR-nr 12230281- Søparken 4, 9440 Aabybro

Mest læste nyheder

Seneste nyheder