Send din teenager afsted med ro i maven

1 august, 2022 | 18:00
Her i august drager tusindvis af spændte nordjyske teenagere afsted på efterskole. Et år fuld af nye venskaber, oplevelser, forelskelser, kærestesorger og rykken grænser står for døren. Det er et splinternyt og spændende kapitel i teenagerens liv og forsikringer er måske ikke lige det første man tænker på i den sammenhæng.
Unge

Der er mange ting, der skal være styr på, inden husets teenager tager afsted på efterskole. Hvad skal pakkes og hvad skal man forvente? Men mange forældre glemmer at kigge forsikringerne igennem, og det kan være en rigtig ærgerlig forglemmelse. 

– Selvom ens barn fysisk bor på en anden adresse, når de er på efterskole, så er barnet stadig i juridisk forstand hjemmeboende. Det betyder, at det stadig er forældrenes indboforsikring, der skal dække barnets ejendele, fortæller Per Haulund, der er skadedirektør ved GF Forsikring. Og han fortsætter: 

– Hvis barnet har fået nogle nye ting til opholdet, bør man sikre sig, at det er dækket af forsikringen. For eksempel kan indboforsikringen suppleres med en elektronikforsikring, som dækker akut skade og fejl på barnets elektronik. En anden vigtig del af indboforsikringen er ansvarsforsikringen, som er nødvendig, hvis barnet kommer til at skade skolens inventar eller en anden elevs ejendele. 

På efterskolen prøver man ofte grænser af 

Efterskoler har et højt niveau af aktivitet, og er uheldet ude, så er en ulykkesforsikring heller ikke et dårligt tilvalg. Mange efterskoler rejser også til udlandet i løbet af skoleåret, og her bør man som forældre spørge efterskolen, om der er sørget for en rejseforsikring, der dækker hjemtransport, hvis barnet bliver sygt eller kommer til skade. 

– Man skal jo ikke male fanden på væggen, men det er dog vigtigt, at ens barn er sikret, når nu det skal afsted på efterskole i et år. Derfor bør man som forældre sikre sig, at hjemmets forsikringer dækker, når barnet er på efterskole.  

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder