Politi

To mænds visit på massageklinik i Aalborg endte på ingen måde som hverken de eller massageklinikken kunne ønske sig.

Ifølge anklageskriftet, så indfandt de to mænd sig den 24. november midt på eftermiddagen sig på massageklinikken hvor den ene, en 35-årige mand, holdt kvinden på massageklinikken hen, mens den anden, en 40-årige mand, sneg sig til at snuppe en pung i hendes taske.

Det fremgår ikke af oplysningerne, hvor mange penge det lykkedes de to mænd at franarre kvinden under besøget. Men når sagen kommer for retten, vil anklageren kræve beslaglæggelse af et kontantbeløb svarende til 8.299 kroner. Tilsvarende det beløb som de to mænd havde på sig, da de blev anholdt.

Oven i kontantbeløbet ønsker anklageren den Nissan personbil beslaglagt, som de to mænd var i besiddelse af ved anholdelsen. Værdien af bilen samt kontantbeløbet skal dække sagens omkostninger.

Og for at gøre de to herrers besøg på massageklinikken endnu værre, så risikerer de, hvis retten finder dem skyldige, at blive udvist af Danmark.

Sagen skal for retten i Aalborg fredag. Begge mænd har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

TEST DIG SELV: Er du hardcore Aalborgenser?

Vi kender alle indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. Men har du…

Når fitness er mere end muskler, tights og selfies.

De er få, men de findes: Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede…

Guide til hvordan du overlever et møde med en ulv

Ulve er på færde i Nordjylland – stor aktivitet den seneste måned…

TEST DIG SELV: Hvor godt kender du Jomfru Ane Gade?

New York har Frihedsgudinden. Paris har Eiffeltårnet. Men Aalborg har Gaden. Eller…