Når skyggerne strejfer barnet 25 september, 2017 | 16:25 ©LAURENCE MOUTON/6PA/MAXPPP ENFANT ET ADULTE Af laura Sorg i børnehøjde er til debat d. 28. september, når Aalborg Bibliotekernes debatgruppe KAMP åbner for diskussionen af et vigtigt, underbelyst tema. I kampen for at komme videre efterlader voksne under tiden børn i skyggen på deres egen sorg. Oven i at opleve døden i en tidlig alder, kommer de også til at stå alene tilbage med deres egne svære følelser. De bliver skyggebørn – børn, i skyggen af en sorg – som ofte kommer til at følge dem hele livet. Det er dem, det skal handle om, torsdag d. 28. september på Hovedbiblioteket. Mor er død – men det taler vi ikke om Til at sætte ord på skyggeproblematikken – og de børn, der står med den – har Aalborg Biblioteket inviteret journalist Sofie Klingberg Kruhøffer med i debatpanelet. Sofie har bl.a. stået bag dokumentarfilmen ”Mor er død – men det taler vi ikke om”. Den handler om hendes eget tab af moren i en tidlig alder; og om hvor dårlige vi er til at tale om døden – særligt med de mindste. Derudover deltager også sognepræst i Hasseris kirke – Mikael Byrial Jensen – der tidligere har haft en sorggruppe for børn og unge. Rigtige og vigtige spørgsmål Som garanti for at de rigtige og vigtige spørgsmål stilles i den svære debat, har debatgruppen KAMP indkaldt Aalborg Bibliotekernes Erling Lykke som moderator. Som ved alle KAMP-arrangementer er den indledende paneldiskussion en optakt til, at publikum får spørge- og serveretten og kan bestemme, hvor debatten efterfølgende skal drejes hen. Arrangementet er gratis og kræver ikke forhåndstilmelding. Tid: Torsdag d. 28. september kl. 17.00-18.00 Sted: Aalborg Bibliotekerne, Hovedbiblioteket, Glashjørnet Del | Af laura Tilbage