Fra og med den 6. august i år kan togrejsende med rejsekort og periodekort kvit og frit tage cyklen med rundt i Nordjylland uden for myldretiden. Tiltaget indføres som et led i Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Nordjyske Jernbaners forestående overtagelse af togdriften i regionen.
Når NT og Nordjyske Jernbaner overtager togdriften i Nordjylland fra DSB kan togrejsende med rejsekort og periodekort i regionen se frem til gratis at kunne medtage cykler uden for myldretiden. Det ligger nu fast efter NTs seneste bestyrelsesmøde:
– Det glæder alle os, der er involveret i det her projekt, at kunne efterkomme ønsket om gratis cykelmedtagning på de regionale togstrækninger, som vi ved står højt på mange togrejsendes ønskeliste, siger administrerende direktør Jens Otto Størup fra NT.
Beslutningen om at tilbyde cykelmedtagning uden beregning for rejsekort- og periodekortholdere skal også ses i lyset af NTs overordnede målsætning om hele tiden at forbedre den service, der ydes til kunderne samt et øget fokus på kundernes mobilitetsbehov:
– Tiltaget om gratis medtagning af cykler ligger i forlængelse af vores målsætning om at kunne servicere kunderne så optimalt som muligt på hele deres rejse fra A til B – og ikke kun fra station til station, forklarer Jens Otto Størup.
Udvidelse af eksisterende koncept Gratis cykelmedtagning for togrejsende med rejsekort og periodekort er dog ikke nyt på de nordjyske lokalbaner mellem Hirtshals–Hjørring og Skagen–Frederikshavn:
– Det er et godt koncept, som vi længe har praktiseret på de nordjyske lokalbaner til stor glæde for de togrejsende. Derfor er vi også glade for beslutningen om at kunne videreføre konceptet og udvide det til resten af regionen, når vi overtager togdriften fra DSB i august, forklarer administrerende direktør Peter Hvilshøj fra Nordjyske Jernbaner og fortsætter:
– Vi har aldrig fortrudt, at vi i sin tid indførte gratis cykelmedtagning på Hirtshals- og Skagensbanen. Tværtimod har det været en bragende succes, som har givet et markant løft i vores passagertal, og det har med al sandsynlighed også været en medvirkende faktor til, at vi ifølge Forbrugerrådet Tænks undersøgelser har de mest tilfredse togkunder i landet, fortsætter Peter Hvilshøj.
Om overtagelsen af togdriften i Nordjylland
Region Nordjylland, NT og Nordjyske Jernbaner overtager officielt den regionale togdrift i Nordjylland fra DSB den 6. august 2017. Det sker på strækningen fra Skørping til Frederikshavn. Overtagelsen sker på forsøgsbasis, hvor Region Nordjylland over en femårig periode får bevilget 64,5 mio. kr. årligt fra DSBs budget. Nordjyske Jernbaner bliver togoperatør på de regionale jernbaner, hvorimod NT primært skal stå for kundehåndtering og markedsføring samt det administrative arbejde for den samlede kollektive trafik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

Guide til kælkebakker i Aalborg: De syv bedste og mest interessante

Tema: Nordjylland dækket i sne I disse dage er Nordjylland dækket i…

Voldsomt snevejr i Nordjylland – fortæl os om din oplevelse med snestormen

Snestorm i Nordjylland – hele regionen er hårdt ramt Det er nok…

Mette Bugge: “Vi har opbakning fra myndigheder, kommunen og alle andre til, at der igen bliver karneval, så det kan jeg fuldt og fast love, der gør”

Karneval i Aalborg fylder rundt Til sommer vil Aalborg Karneval løbe af…

Har du undret dig over hvorfor du ikke må bruge de nedgravede containere i Fyensgade? Læs om hvorfor her

Rundt omkring i Aalborg er det ikke er særsyn efterhånden, at se…

Er du glad for en hotdog? Her kan du få den længste af slagsen

Hvis du er som de fleste Nordjyder, så elsker du sikkert en…

Nordjylland er dækket i sne – aktiviteter for hele familien

Weekend = afslapning for hele familien Nu hvor Nordjylland er dækket i…

Jacob Risgaards investeringer bærer frugt: Sådan vil han investere pengene

Risgaards holding  selskab viser største overskud nogensinde. Efter skat er trukket fra har han tjent 122…

Oversigt over smitten i Aalborg: Sådan går det

I modsætning til smitten på landsplan, så har de daglige smittetal for…

Dyre kvadratmeterpriser: Nørresundby er blevet populært

Flere og flere boligsøgende er begyndt at få øjnene op for hvilke…