julegave
Initiativrige erhvervsfolk, skøjtelystne aalborgensere og forligspartierne i Aalborg Byråd har nu reddet skøjtebanen på C.W. Obels Plads i Aalborg i år. Samtidigt etableres en arbejdsgruppe, der skal rejse midler til at bygge en ny skøjtebane.
Skøjtebanen på C.W. Obels Plads var eller på glatis, da den var fjernet fra Aalborg Kommunes budget i 2016. Begrundelsen var, at der skulle spares penge og at banen efterhånden var nedslidt. Men nu har en gruppe af byens erhvervsfolk og en generel stærk folkets røst i byen fået forligspartierne til at sætte den tilbage på byens budget.
Erhvervsnetværket med indtil videre 15 virksomheder som bidragsydere har på kort tid indsamlet 250.000 kroner. Erhvervsmanden Torben Nielsen er glad for at kunne hjælpe med at bevare den hyggelige vinteraktivitet i midtbyen:
– Velvilligheden har været særdeles stor hos de erhvervsfolk jeg har snakket med. Jeg føler personligt, at vi som erhvervsliv også har en forpligtigelse til at hjælpe med støtte, når byen har brug for en hjælpende hånd. Specielt set i lyset af at Aalborg Kommune har været flinke til at hjælpe byens erhvervsliv i hårde perioder, fortæller Torben Nielsen, der til daglig er ejendomsudvikler i Aalborg.
Borgmesteren Thomas Kastrup-Larsen er sammen med forligspartierne blevet enige om, at skøjtebanen nu skal tilbage på Aalborg Kommunes budget sammen med det store bidrag fra erhvervslivet:
– Vi har i forligskredsen drøftet skøjtebanen og er blevet enige om, at der skal findes en løsning, så vi også har en skøjtebane i Aalborg i 2016.Det er meget positivt, at vores erhvervsliv bakker op om projektet, så vi sammen kan finde en løsning – vi ønsker jo alle, at Aalborg også har en skøjtebane i fremtiden. Erhvervslivets opbakning viser endnu engang, at vi kan nå rigtig gode resultater, når vi står sammen, fortæller Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune og fortsætter:
– Når vi efter den her sæson skal ud og have vores meget nedslidte skøjtebane skiftet ud, så er vi i forligskredsen rigtig glade og tilfredse med, at vi får mulighed for at investere i en mere miljø- og energirigtig løsning, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen på baggrund af forligspartierne.
Arbejdsgruppe nedsat
Driften af skøjtebanen på C.W. Obels Plads lyder på 350.000 kroner. En post der hører hjemme i Sundheds- og Kulturforvaltningen.
– Jeg er glad for at politikerne i byrådet nu på tværs af partiskel kan blive enige om at bevare skøjtebanen, for jeg synes virkelig, at den er stort og livligt aktiv i midtbyen i vintermånederne. Jeg synes også det er et flot ansvar byens erhvervsliv har taget på sig og en imponerende sum penge de vil bidrage med, fortæller Mads Duedahl rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.
Af den kvarte million kroner fra erhvervsnetværket er planen at 100.000 kroner skal gå til driften af denne vinters skøjtebane, mens de resterende 150.000 kroner skal bruges i en pulje til at finansiere en ny skøjtebane.
– Vi må tilbage og kigge på vores budget og finde de nødvendige midler til dette års skøjtebane. Samtidigt er jeg glad for, at vi allerede nu har gang i processen omkring at finansiere en ny skøjtebane, da den gamle efterhånden er slidt ned. Vi har allerede nedsat en lille arbejdsgruppe med erhvervsnetværket og os, hvor der er flere idéer til et spændende setup omkring en ny skøjtebane, fortæller Mads Duedahl.
Erhvervsnetværket med Torben Nielsen i spidsen fortsætter med indsamlingen af midler til den fremtidige skøjtebane frem til 1. marts 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

TEST DIG SELV: Er du hardcore Aalborgenser?

Vi kender alle indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. Men har du…

Når fitness er mere end muskler, tights og selfies.

De er få, men de findes: Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede…

Guide til hvordan du overlever et møde med en ulv

Ulve er på færde i Nordjylland – stor aktivitet den seneste måned…

TEST DIG SELV: Hvor godt kender du Jomfru Ane Gade?

New York har Frihedsgudinden. Paris har Eiffeltårnet. Men Aalborg har Gaden. Eller…