E-huset

Det skal være nemt og enkelt for kunderne at komme i banken. Derfor flytter Handelsbanken Aalborg City fra Jernbanegade til nye, moderne faciliteter ved kajbassinet på Østre Havn. Bygningen er under opførelse, og flytningen sker i sommeren 2016

Øget tilgængelighed er grunden til, at Handelsbanken Aalborg City nu flytter til nye lokaler på Østre Havn. ”Vi vil gøre det så enkelt for vores kunder som muligt”, fortæller direktør Ole Dahl Nielsen og fortsætter: ”Direkte ved den nye filial kommer der blandt andet masser af parkeringsmuligheder, hvilket skal være med til at gøre det nemmere for kunderne.”

Planen er at skabe en moderne filial, som kan imødekomme kundernes behov for rådgivning, håndtering af ferievaluta mv. og tilgængelighed samt sikre et godt samspil mellem den digitale udvikling og det personlige møde.

Det personlige møde

Netop tilgængelighed er et konstant fokus for Handelsbanken. Den ene dag kan kunderne klare deres bankforretninger via mobiltelefon, iPad eller PC og den næste dag holde et personligt møde med sin bank hjemme i stuen:

– Det er kunden, som bestemmer hvordan og hvor, han eller hun vil møde os. Vi har nu rigtig gode muligheder for fortrolige møder i den nye filial, men vi kommer også meget gerne ud til kunderne i stedet for. Vi tager det personlige møde dér, hvor det passer kunden bedst, fortæller Ole Dahl Nielsen, og fortsætter: – Vi ved, at vores kunder lægger vægt på at have en stabil og stærk bank med lokal beslutningskraft. Og med de nye faciliteter bliver det endnu nemmere at drage gavn af dette.

Kundeoplevelsen i fokus
Filialen Aalborg City beskæftiger i dag 12 specialiserede medarbejdere og filialen oplever en stor tilgang af privatkunder og erhvervskunder. Mens bygningen på Østre Havn nu for alvor skyder op over jorden, træffer Ole Dahl Nielsen og medarbejderne de sidste beslutninger vedrørende indretning.

Handelsbanken på Østre Havn får indgang midt i bygningen fra vest. Kunden vil blive mødt af et åbent kontormiljø med mødelokaler til venstre og medarbejdernes arbejdspladser til højre. Fællesfaciliteter for alle husets lejere ligger ligeledes i stueetagen, og i den fælles kantine er der plads til at Handelsbanken kan afholde kunde- og inspirationsarrangementer. Den endelige flyttedato kendes endnu ikke, men vil ligge i perioden fra juni til august 2016.

Handelsbanken er blandt verdens stærkeste banker, og ifølge den årlige uafhængige kundeundersøgelse af banksektoren (EPSI 2014) har Handelsbanken også den højeste kundetilfredshed blandt både privatkunder og erhvervskunder i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

TEST DIG SELV: Er du hardcore Aalborgenser?

Vi kender alle indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. Men har du…

Når fitness er mere end muskler, tights og selfies.

De er få, men de findes: Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede…

Guide til hvordan du overlever et møde med en ulv

Ulve er på færde i Nordjylland – stor aktivitet den seneste måned…

TEST DIG SELV: Hvor godt kender du Jomfru Ane Gade?

New York har Frihedsgudinden. Paris har Eiffeltårnet. Men Aalborg har Gaden. Eller…