bold
af  Brian Hargadon 
Det varer ikke så forfærdelig længe, inden AaB skal i kamp i Superligaen igen, men desværre tabte AaB-reserverne deres sidste spanske test i denne omgang. Den 22. februar går det igen løs i Superligaen, når AaB tager mod Brøndby IF. AaB ligger i den bedste halvdel, når sidste halvdel af Superligaen går i gang igen, og der er faktisk omtrent lige langt fra top og bund. Mesterskabet er nok ikke helt realistisk på nuværende tidspunkt, men vi har da altid lov til at håbe. Du kan også spille på de resterende kampe, og til dette formål anbefaler vi gerne bet365 live betting og sportsbook.
Den sidste spanske test inden Superliga-start
I mandags var det blevet reservernes tur til at komme på grønsværen for AaB, og der var tale om den sidste test i denne omgang i nordjydernes spanske træningslejr. Kampen belv spillet på Pinatar Arena, hvor der var russisk besøg i form af Torpedo Moskva. Resultatet blev desværre et 2-1 nederlag til AaB, og det var desværre også et hattrick af en slags. Det blev nemlig til det tredje nederlag i tre kampe i San Pedro del Pinatar i Spanien.
Kampen var bare 7 minutter gammel, da russerne kom i front. Den unge spiller, Morten Rokkedal, fik en høj bold i feltet, der skulle vise sig at være ganske udfordrende. Spilleren Hugo Vieira fra Torpedo Moskva kunne udnytte sin fysiske overlegenhed ved at hive i U19-spilleren. Det betød, at bolden ikke blev clearet, så Hugo Vieira efterfølgende kunne sparke bolden forbi Nicolai Larsen fra kort afstand.
Det blev desværre også til en uheldig gentagelse for U19-spilleren, hvor der ikke lige var en undskyldning for det passerede. I det tyvende minut fordoblede russerne føringen fra 1-0 til 2-0. Morten blev spillet direkte i fødderne, men kom ikke af med bolden i tide. Igen dukkede Hugo Vieira op, stjal bolden og gjorde det til 2-0 med en flad afslutning forbi AaBs målmand.
Herefter kom der bedre gang i AaBs defensiv, hvilket blandt andet gav en oplagt mulighed til svenske Rasmus Jönsson midtvejs i første halvleg. Han fik en friløber, som han burde have reduceret russernes føring på. Afslutningen blev imidlertid overplaceret, og bolden sejlede forbi fjerneste stolpe. 3 minutter før pausen var svenskeren på pletten igen, hvor han blev spillet fri af Gilli Sørensen på kanten af det lille felt. Men aktionen førte ikke til mål, hvorfor halvlegsstillingen forblev 2-0 til Torpedo Moskva ved pausen.
Med en aggressiv start på 2. halvleg kunne AaB efter 7 minutter efter pausen reducere til 2-1 på et mål af Viktor Ahlmann. På trods af gode chancer i begge ender blev det ikke til flere mål, selv om det var AaB, der var tættest på at udligne. Det blev således til et par ikke helt ufarlige muligheder i kampens sidste fjerdel. Kampen endte dog som nævnt 2-1 til Torpedo Moskva, og den sidste træningskamp inden Superliga-kamp venter nu mod norske Odd Grenland, når AaB er tilbage i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

Guide til kælkebakker i Aalborg: De syv bedste og mest interessante

Tema: Nordjylland dækket i sne I disse dage er Nordjylland dækket i…

Voldsomt snevejr i Nordjylland – fortæl os om din oplevelse med snestormen

Snestorm i Nordjylland – hele regionen er hårdt ramt Det er nok…

Mette Bugge: “Vi har opbakning fra myndigheder, kommunen og alle andre til, at der igen bliver karneval, så det kan jeg fuldt og fast love, der gør”

Karneval i Aalborg fylder rundt Til sommer vil Aalborg Karneval løbe af…

Har du undret dig over hvorfor du ikke må bruge de nedgravede containere i Fyensgade? Læs om hvorfor her

Rundt omkring i Aalborg er det ikke er særsyn efterhånden, at se…

Er du glad for en hotdog? Her kan du få den længste af slagsen

Hvis du er som de fleste Nordjyder, så elsker du sikkert en…

Nordjylland er dækket i sne – aktiviteter for hele familien

Weekend = afslapning for hele familien Nu hvor Nordjylland er dækket i…

Jacob Risgaards investeringer bærer frugt: Sådan vil han investere pengene

Risgaards holding  selskab viser største overskud nogensinde. Efter skat er trukket fra har han tjent 122…

Oversigt over smitten i Aalborg: Sådan går det

I modsætning til smitten på landsplan, så har de daglige smittetal for…

Dyre kvadratmeterpriser: Nørresundby er blevet populært

Flere og flere boligsøgende er begyndt at få øjnene op for hvilke…