496235d2-5936-4250-848e-bb63a562915e
GENERATOR – Et modigt sammenstød mellem Morten Modin og Poul Bækhøj
17. januar – 22. februar 2015
Fernisering d. 17. januar kl. 13
Kunsthal NORD har den store fornøjelse at kunne præsentere udstillingen GENERATOR – et usædvanligt kunstnerclash mellem to vidt forskellige generationer og kunstsyn.
Til årets første udstilling har vi inviteret nordjyske Poul Bækhøj (f. 1942) og den fyrre år yngre københavner Morten Modin (f. 1981) til at udfordre hinandens positioner og sammen skabe en række eksperimenterende og stedspecifikke værker til Kunsthal NORD.
Udstillingen kan umiddelbart opfattes som et klassisk modsætningsforhold mellem to forskellige skulpturelle udtryk og særdeles fasttømrede kunstpraksisser. Kun umiddelbart for de to kunstnere vil samtidigt give plads til at citere, kommentere og synliggøre sider af hinandens praksis og dermed lade de enkelte værkers autonomi og egenrådighed både blive opbygget og brudt.
Inspireret af den politiske teoretiker Chantal Mouffes begreb ’friendly enemies’ vil Morten Modin og Poul Bækhøj udfordre traditionelle dialogudstillinger og mentalt, og måske ligefrem fysisk, træde hinanden over tæerne, mens de bevarer deres egen kunstneriske integritet.
I et sådant venligt og respektfuldt ’fjendskab’ kan kunstnernes forskellige værkpraksisser måske udvikle sig til nye identiteter. Og måske der vil opstå nye symbiotiske tilstande, som kan skabe forstærkende synergi værkerne imellem og vise nye veje for kunstnere at arbejde sammen på.
Siden begyndelsen af december har Modin og Bækhøj arbejdet med og mod hinanden på Construction College i Aalborg. Midt mellem murerlærlinge og pæne murede facader har de bevæget sig installatorisk, skulpturelt og materialebevidst ind på hinandens banehalvdele for sammen at producere store gipsskulpturer, der undervejs er blevet suppleret med forskellige materialer som f.eks, flamingo, sækkelærred, ler og pigmenter.
Og netop nu arbejder de videre i kunsthal NORD’s unikke lokaler for sammen med os at installere den kontekstrelaterede udstilling, der også vil rumme en række af kunstnernes nye, egne værker.
Artist Talk: Tirsdag d. 13. januar kl. 17:00 holder Morten Modin og Poul Bækhøj pause midt i installeringen af deres udstilling og fortæller om samarbejdet og tankerne bag GENERATOR. Arrangementet er gratis.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

Guide til kælkebakker i Aalborg: De syv bedste og mest interessante

Tema: Nordjylland dækket i sne I disse dage er Nordjylland dækket i…

Voldsomt snevejr i Nordjylland – fortæl os om din oplevelse med snestormen

Snestorm i Nordjylland – hele regionen er hårdt ramt Det er nok…

Mette Bugge: “Vi har opbakning fra myndigheder, kommunen og alle andre til, at der igen bliver karneval, så det kan jeg fuldt og fast love, der gør”

Karneval i Aalborg fylder rundt Til sommer vil Aalborg Karneval løbe af…

Har du undret dig over hvorfor du ikke må bruge de nedgravede containere i Fyensgade? Læs om hvorfor her

Rundt omkring i Aalborg er det ikke er særsyn efterhånden, at se…

Er du glad for en hotdog? Her kan du få den længste af slagsen

Hvis du er som de fleste Nordjyder, så elsker du sikkert en…

Nordjylland er dækket i sne – aktiviteter for hele familien

Weekend = afslapning for hele familien Nu hvor Nordjylland er dækket i…

Jacob Risgaards investeringer bærer frugt: Sådan vil han investere pengene

Risgaards holding  selskab viser største overskud nogensinde. Efter skat er trukket fra har han tjent 122…

Oversigt over smitten i Aalborg: Sådan går det

I modsætning til smitten på landsplan, så har de daglige smittetal for…

Dyre kvadratmeterpriser: Nørresundby er blevet populært

Flere og flere boligsøgende er begyndt at få øjnene op for hvilke…