pressemeddelelsebyvaaben72
Sundhedsstyrelsens klamydiatal for 2013, som blev offentliggjort onsdag den 3. september, viser, at antallet af klamydiasmittede er steget i Aalborg fra 23,9% i 2012 til 25,4% i 2013.
Men stigningen er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er flere smittede, men kan også skyldes, at der at der i sidste halvdel af 2013 har været meget mere information og vejledning til de unge, forklarer Aalborgs nye seksualvejleder Marlene Simoni:
-Høje klamydital behøver ikke være udtryk for, at flere unge i Aalborg dyrker usikker sex – det kan også være udtryk for, at vi med mere oplysning og vejledning har fået flere unge til lægen for at blive testet.
Sundhedssamtaler sætte fokus på unges sundhed
Seksualvejledning er kun ét aspekt af den styrkede sundhedsindsats, som et nyt sundhedsteam skal støtte de unge med. Det nye sundhedsteam, Sund Ung Teamet, består af en børn- og ungelæge, sundhedsplejersker samt en seksualvejleder. Teamet arbejder i første omgang på de fire ungdomsuddannelser: Aalborg Studenterkursus, Handelsskolen, Tech College samt Katedralskolen. Senere forventes tilbuddet at blive bredt ud til alle Aalborgs ungdomsuddannelser.
Tidlig, forebyggende sundhedsindsats
I folkeskolen har de unge fået seksualundervisning og lært om kroppen. Men når de senere kommer på en ungdomsuddannelse og selv skal tage ansvar for egen sundhed, så mangler de ofte nogen at drøfte deres tanker og problemer med:
-Det er vigtigt, at de unge får information og støtte i at tage ansvar for egen sundhed, og derfor er jeg meget glad for det nye Sund Ung Team, som møder de unge med deres tanker og problemer der, hvor de er, siger Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl.
De unge kan bruge Teamet til at få en fortrolig samtale med en sundhedsfaglig person om deres trivsel og sundhed fx krop, vægt, seksualitet, rygning, alkohol og stoffer, mobning, stress m.v.
-Det er helt afgørende med en tidlig, pro-aktiv indsats, forklarer Børn og unge-læge Søren Jørgensen, for det er i disse år, at de unge lærer at tage ansvar for deres egen sundhed, og det er vanskeligt at indhente senere. Derfor skal vi være klar til at snakke om deres sundhed og trivsel, når de har behov for det.

1 comment
  1. Hej Fie! Havde selv besluttet at farve mit hc3a5r lybesrunt, men da jeg fortalte min mor det sagde hun, at mit hc3a5r kunne falde af hvis jeg ikke kunne tc3a5le produktet.Ved du om der er et specielt hc3a5rfarve-produkt som er ekstra sensitive end andre hc3a5rfarvningsprodukter?:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

TEST DIG SELV: Er du hardcore Aalborgenser?

Vi kender alle indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. Men har du…

Når fitness er mere end muskler, tights og selfies.

De er få, men de findes: Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede…

Guide til hvordan du overlever et møde med en ulv

Ulve er på færde i Nordjylland – stor aktivitet den seneste måned…

TEST DIG SELV: Hvor godt kender du Jomfru Ane Gade?

New York har Frihedsgudinden. Paris har Eiffeltårnet. Men Aalborg har Gaden. Eller…