hajtec-dk-dankort-800x800Forbruget på Dankort i februar måned var knap 21,9 milliarder kroner. Det er en stigning på 1,4 procent i forhold til februar 2012, der dog havde en dag mere til forbrug på grund af skudår. I samme periode steg antallet af Dankort-betalinger med 3,1 procent til 73,5 millioner. Det viser nye tal fra Nets.
Månedens største handelsdag var fredag den 1. februar, hvor forbruget med Dankort kom op på knap 1,2 milliarder kroner.
Stigende brug af Dankortet
Gennemsnitsbetalingen i perioden var på 298 kroner, hvilket er 4 kroner lavere end i samme periode sidste år. Det kan skyldes, at danskerne i stigende grad bruger Dankortet til forskellige typer køb, herunder også småvarekøb.
Internationale kort vinder frem
Danskernes brug af Dankort udgør langt hovedparten af det samlede forbrug med betalingskort i Danmark. Det er dog ikke det fulde billede, da brug af internationale betalingskort står for en stadig større andel af det samlede forbrug på betalingskort. Et samlet tal for kortforbruget med betalingskort i Danmark er ikke offentligt tilgængeligt.
Om Nets
Nets specialiserer sig i at håndtere digitale værdier via strategisk rådgivning og it-løsninger. Vi bidrager til et mere effektivt samfund og optimerer vores kunders virksomhed igennem den måde vi digitalt håndterer penge, information og identiteter. Vi har en af de mest omfattende produktporteføljer i Europa og vores ambition er at blive en endnu stærkere partner for vores kunder både nationalt og internationalt. Nets har 2700 ansatte i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Estland. Koncernen har en årlig omsætning på 850 millioner Euro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

TEST DIG SELV: Er du hardcore Aalborgenser?

Vi kender alle indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. Men har du…

Når fitness er mere end muskler, tights og selfies.

De er få, men de findes: Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede…

Guide til hvordan du overlever et møde med en ulv

Ulve er på færde i Nordjylland – stor aktivitet den seneste måned…

TEST DIG SELV: Hvor godt kender du Jomfru Ane Gade?

New York har Frihedsgudinden. Paris har Eiffeltårnet. Men Aalborg har Gaden. Eller…