Discojulesjov og Saturday Friis Fever

10 december, 2012 | 12:29
Foto: Svenn Hjartarson

Med et festligt julediscotema har Friis Aalborg Citycenter taget hul på december med maner, og i slutspurten frem til juleaften skrues der ekstra op for både discomusik og julestemning.
Lørdag 15. december bydes der op til Saturday Friis Fever mellem kl. 16 og 19, hvor der er mulighed for at afprøve sine egne evner udi discodans. Man kan dyste i nogle af de seje 70’er dansemoves i Friis Aalborg Citycenters Xbox Kinect Dance Central konkurrence, som er åben for danseglade nordjyder i alle aldre. Det gælder bare om at møde op ved ”Discojulehulen” på Plan 1 og melde sig til på dagen. Der er fine præmier på højkant i kategorier for både begyndere og mere erfarne dansere.
Hele Friis er pyntet med bling-bling julepynt og funklende discokugler, og citycentrets helt egen ”Discojuleengel” – den nordjyske sangerinde Anne-Marie Hassing – sætter et festligt præg på julehandelen. Hun underholder i ”Discojulehulen” hver søndag i advent kl. 14-16, og mange kan allerede nu synge med på ”Discojuleenglens sang”. Den har Anne-Marie Hassing skrevet specielt til Friis, hvor hun allerede har haft besøg af mange glade børn og unge.
Det er også om søndagen, Discojuleenglen udvælger den heldige vinder af ugens adventspakke, og man deltager i konkurrencen ved at klippe, samle og farvelægge en disco-sprælleengel og hænge den op i ”Discojulehulen” i løbet af ugen. Skabeloner, saks og farver ligger fremme i ”Discojulehulen”, som også gemmer på et magisk julespejl. Hvis du stiller dig foran dét, kan du helt gratis lave dit eget sjove og helt unikke digitale julekort.
Alle søndage i december er der gratis parkering i Friis Aalborg Citycenter, og igen i år er der opstillet et pak-selv bord med gratis papir og bånd ved kunstvæggen på plan 0.

Den nordjyske sangerinde Anne-Marie Hassing er Friis Aalborg Citycenters helt egen ”Discojuleengel”. Hun holder til i citycentrets ”Discojulehule

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder