Kom i den rigtige julestemning med Nøddeknækkeren

7 december, 2012 | 08:15
Presse

Den rigtige julestemning skabes igen i år af Tatarstan Balletten med forestillingen Nøddeknækkeren. Da de gæstede os sidste år, blev Danmarkspremieren så stor en succes, at de fik hele 5 stjerner med i bagagen af Nordjyskes anmelder, som kaldte det “Bravour så det basker”.
Nu er de dygtige russiske dansere tilbage med samme forestilling, som også denne gang medbringer de ekstravagante kostumer, parykker og kulisser.
Nøddeknækkeren handler om den rige familie Stahlbaum, som holder fest juleaften. Onklen til Stahlbaums to børn giver dem hver en gave, og den lille pige Clara får den fantastiske Nøddeknækkerdukke. Om natten
bliver vi inviteret indenfor i Claras drømmeeventyr, som involverer Nøddeknækkeren, en ballerina, en tinsoldat, en musekonge og -dronning og mange, mange flere eventyrlige figurer.
Nøddeknækkeren er en af verdens mest kendte balletter, og er et eventyr for hele familien. Balletten er baseret på Alexandre Dumas den Ældres historie om Nøddeknækkeren fra Nürnberg, og musikken er
komponeret af den russiske komponist Pjotr Tjajkovskij.
Tatarstan Balletten er Ruslands fjerde største balletkorps, og i 2007 blev det tildelt den eftertragtede statslige kulturpris af Præsident Putin – den højeste udmærkelse i Rusland.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder