Dankort-forbruget i november 2012

5 december, 2012 | 10:36


Forbruget på Dankort i november måned var knap 25,8 milliarder kroner. Det er en stigning på 6,6 procent i forhold til november 2011, hvor forbruget var knap 24,2 milliarder kroner. I samme periode steg antallet af Dankort-betalinger med 6,7 procent til 83,3 millioner. Det viser nye tal fra Nets.
Månedens største handelsdag var fredag den 30. november, hvor forbruget med Dankort kom op på godt 1,3 milliarder kroner.
Stigende brug af Dankortet
Selvom Dankort-forbruget steg i forhold til november sidste år, forblev gennemsnitsbetalingen på 309 kroner, hvilket er på samme niveau som i november sidste år.
Internationale kort vinder frem
Danskernes brug af Dankort udgør langt hovedparten af det samlede forbrug med betalingskort i Danmark. Det er dog ikke det fulde billede, da brug af internationale betalingskort står for en stadig større andel af det samlede forbrug på betalingskort. Et samlet tal for kortforbruget med betalingskort i Danmark er ikke offentligt tilgængeligt.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder