Super Dance Night 28 november, 2012 | 11:43 Af Chefredaktør - Vagthavende Dans på 3 måder Torsdag d. 29. november kl. 21.00 Transformator, Jernbanegade 9, 9000 Aalborg Entré 30 kr (købes i døren) Dørene åbner kl. 20.30 Transformator åbner dørene for 3 meget forskellige slags danseforestillinger. Oplev moderne dans, improvisatorisk dans og klassisk flamenco på én og på samme aften. Performance: The Race Called Life En selvhjælpsperformance for mennesker i markedsøkonomier. One woman show med komisk kant, der trækker paralleller til stumfilm, marionetteater, reklamefilm og cirkus. Medvirkende>Tora Balslev Improvisatorisk: UNTZTANZ Hvordan ville menneskets historie og samfundet se ud, hvis kvinden var det første menneske i skabelsesberetningen? Moderne forestilling med improviseret dans og elektronisk musik. Dans>My Grönholdt & Simon Beyer-Pedersen Musik>Erik Christoffersen & Simon Brenting Flamenco: Den Andalusiske Musiktradition Flamencoen skildrer ubarmhjertigt og ærligt livets lykkeligste og ulykkeligste øjeblikke. Danser og sangerinde Maria Glisic og guitarist Viggo Fjord tager dig på en rejse til det sydlige Spanien i dansens navn. Dans/Sang>Maria Glisic Musik>Viggo Fjord Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage