Lav din egen julekalender – på sms

22 november, 2012 | 10:55
Arkiv

Bliv opslugt af julehistorier på en helt ny måde, uanset om du er barn eller voksen.
Aalborg Bibliotekerne tilbyder nemlig et drys jul via sms, hver dag i hele december måned.
Besøg www.aalborgbibliotekerne.dk og tilmeld dig årets sms-julekalender. Du kan vælge enten at følge julekalenderen for børn eller julekalenderen for voksne.
Det er helt gratis at få et dagligt skud julehygge direkte på telefonen. Du skal blot betale almindelig sms-takst for den ene SMS der skal til, for at tilmelde sig en historie.
Som noget nyt kan du i år som læser være med til at påvirke, hvordan din daglige julehistorie udvikler sig ved at træffe valg på personernes vegne via SMS. Du styrer hvilken retning historien skal tage, og bestemmer hvordan julen vil forløbe for personerne. Sender man ikke svar retur, træffer personerne selv deres valg, ofte med fatale konsekvenser.
Børnenes julekalender er skrevet af Lise Bidstrup, mens Merete Pryds Helle har skrevet for de voksne. Læs mere om julekalenderen på www.aalborgbibliotekerne.dk.
sms-julekalenderen startede i 2010 som et forsøg, og foreløbig er biblioteker fra næsten halvdelen af landets kommuner tilmeldt årets julekalender.
Vær med fra starten og tilmeld dig med det samme på aalborgbibliotekerne.dk.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder