Julemanden tænder juletræet på Nytorv

22 november, 2012 | 10:56
Michael Rasmussen

 

Igen i år er aalborgenserne heldige. Julemanden kommer nemlig hele ve-jen til Aalborg for at tænde juletræet på Nytorv lørdag den 24. november kl. 15.30. Der vil blive sunget julesange, danset om juletræet og bagefter serveres der gløgg og æbleskiver på Gammeltorv foran Rådhuset.
Program lørdag den 24. november 2012:
• Kl. 14.30: Optog begynder fra Gabels Torv med Beredskabscentrets gam-le triangle brandbil, Aalborg Garden og ”nissebørn” fra Fri-Stedet. Opto-get går gennem byens gågader (Slotsgade, Algade, Gravensgade og Bis-pensgade) til Nytorv.
• Kl. 15.00: Aalborg Garden spiller julemusik ved juletræet på Nytorv.
• Kl. 15.30: Der er taler af borgmester Henning G. Jensen og ordfører Jon-Ivar Nygaard fra Fredriksstad, hvor juletræet kommer fra.
• Efter talerne tænder Julemanden juletræet fra en af beredskabets stige-vogne. Bagefter bliver der sunget julesange og danses om juletræet.
• Til slut serveres gløgg og æbleskiver på Gammeltorv foran Aalborg Råd-hus.
Der vil blive uddelt ca. 300 godteposer til børnene i nærheden af juletræet på Nytorv.
Juletræet på Nytorv kommer hele vejen fra Frederikstad i Norge, som Aalborg har været venskabsby med siden 1951. Det er i år 51 gang, at Fredrikstad sender et juletræ til Aalborg.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder