Glasur – Hårdtslående teaterkoncert 21 november, 2012 | 12:32 Adam Lehn Af Chefredaktør - Vagthavende -Ind-under-tiden-teaterkoncert 23. november – 21. december 2012 Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 19.30 Transformator, Jernbanegade 9, 9000 Aalborg Entré 125 kr / 60 kr (studerende og unge u. 25 år) Dørene åbner kl. 19.00 To tider mødes og sød musik opstår. 1800-tallets romancer og den moderne hiphop tørner sammen i denne mini-teaterkoncert om det rodløse menneskes jagt på mening i en forblæst tid. Teksterne i forestillingen spænder fra L.O.C., Malk De Koijn og Suspekt og over til H.C. Andersen, Thomas Kingo og B.S. Ingemann. Se den komplette sangliste i pdf-filen, der kan downloades ovenfor. Længsel efter mening I forestillingen mødes to mennesker fra hver deres tid, der får sat spørgsmålstegn ved hele deres eksistens. Derfor må de igennem en rejse, der konfronterer dem med fortidens kræfter i romancerne og nutidens klarsyn i hiphoppen. Urpremiere på Transformator. Forestillingens instruktør siger om ‘Glasur’: For dem der ikke hører til. Mennesker der lever og levede på kanten af deres egen tid. I en tid der buldrer derudaf, bliver de glemt og ikke taget af. De er ubrugelige i et fælles spil, hvor kærlighed er lig med succes. Disse mennesker kender du måske en af – eller kendte du en? Måske er du selv en af dem? Altid søgende og kæmpende med verden omkring dig. Før i tiden gik de ud i naturen – nu går de i gaderne i skyggen af byens beton. Men måske har du for travlt? Måske har du skilt dig af med dem, der er dødvægt. Uanset hvem du er, så er du meget velkommen her, og jeg håber, du vil tage forestillingen med dig og tænke over, hvor meget der i din verden er ren og skær glasur. Kasper Jacob Sejersen, instruktør Af og med: Instruktør>Kasper Sejersen* Musikalske arrangementer & pianist>Simon Søgaard Scenografisk konsulent>Jonas Fly Medvirkende>Carsten Svendsen og Merete Mærkedahl Lysdesign>Egil Barclay Høgenni Hansen Lyddesign>Jonas Hvid *Praktikant fra Statens Teaterskole Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage