Nordjyske specialiteter i KUNSTENs café

22 oktober, 2012 | 05:52
Presse

 

Den kendte kok Mikael Kopp Christensen har udviklet et helt nyt menukort til KUNSTENs café. Menukortet, der tager udgangspunkt i nordjyske specialiteter og råvarer, får premiere i weekenden.
 
Det er ikke længere nok for et kunstmuseum kun at tilbyde gode kunstudstillinger. Publikum ønsker en helhedsoplevelse af god kvalitet uanset, om turen går til udstillingerne, butikken eller museets café. Derfor har KUNSTEN allieret sig med kokken Mikael Kopp Christensen, som tidligere har været chefkok på bl.a. Svinkløv Badehotel og Brøndums Hotel i Skagen, han har skrevet flere kogebøger og er desuden medlem af bestyrelsen I Bocuse D`Or Denmark.
 
Resultatet er et menukort med fokus på gode nordjyske råvarer, og publikum kan derfor nyde både lufttørret skagensskinke fra Slagter Munck, koldrøget laks, svampesuppe og et sortiment af regionale oste, ligesom der også er lidt sødt til ganen i form hjemmebagt kager, kokosmakroner og kransekage samt håndlavede chokolader. Det er imidlertid ikke kun museets betalende gæster, der kan nyde godt af det nye udvalg i caféen, der er nemlig gratis adgang til caféen.
 
Mikael Kopp Christensen vil i starten selv stå i køkkenet indtil det nye menukort er indarbejdet, og herefter vil han fungere som konsulent for museet.
 
Mikael Kopp Christensen driver selv Restaurant Kopp & Ko i Hals i sommerperioden og fungerer ved siden af som konsulent i sin egen virksomhed, Renommeet, idet han har mange års erfaring med at hjælpe caféer og spisesteder med bl.a. udvikling af koncept og menu.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder