Balletgensyn med verdens mest berømte dansker

16 oktober, 2012 | 07:25
Presse

 
Det er over 400 år siden, at William Shakespeare havde verdenspremiere på Hamlet og har siden præsenteret hele verden for den kendte, danske prins og hans ”to be or not to be”. Mandag den 5. november er Peter Schaufuss Balletten igen klar til at fremføre det anmelder-berømte stykke.
 
Balletten, som er et stort musikalsk dansedrama, er baseret på Shakespeares klassiske værk Hamlet, der emmer af hævngerrighed, kærlighed, ironi og kynisme, konflikt, selvhad og afmagt og kaos, dødsangst og dødslængsel frem til beslutsomhed og handlekraftens endelige tilsynekomst.
 
Nu turnerer Peter Schaufuss igen med det berømte stykke, hvor der danses til den danske komponist Rued Langgaards musik og med tale af Sir John Gielgud. Første gang publikum blev taget med ind i det dansende Hamlet-univers og tryllebundet af forestillingens fortælling om Hamlets indre og ydre konflikter, var ved forestillingens premiere i 1996, hvor den meget passende blev vist på ”Hamlets slot” Kronborg som del af Kulturby’96. Siden har forestillingen også indgået i Det Kongelige Teaters repertoire.
Hovedpersonen, den danske prins Hamlet opsøges af sin fars spøgelse. Han fortæller, at han er blevet myrdet af sin egen bror Claudius, som nu er konge. Hamlet får til opgave at hævne sin far, men inden prinsen kan udtænke en plan for dette, må han også igennem en lang indre rejse for at finde ud af, om han overhovedet skal tro på et spøgelse.
 
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder