Efterårsferie med Lille Vildma

10 oktober, 2012 | 06:40
Presse

Lille Vildma er på spil i Lille Vildmosecentret hele efterårsferien.
 
Det er for alvor blevet efterår udenfor – også i Lille Vildmose. Men det betyder også, at der snart er efterårsferie. Det fejres selvfølgelig i Lille Vildmosecentret med en masse aktiviteter for store og små.
 
Ud i efterårsvejret
Igen i år tilbyder Lille Vildmosecentret et varieret efterårsferie program. Der er guidede ture for de voksne, skattejagt for de små og en spændende aktiviteter for hele familien.
Ugen byder på to guidede ture, en vandretur til Tofte Mose og en efterårstur i mosen i egne biler. Derudover vil der blive afholdt Tog og Tørv, hvor der sættes fokus på centrets nyeste attraktion tørvetoget og dens oprindelige funktion i mosen.
 
Familieaktiviteter
Efterårsferien sluttes af med et tilbagevendende arrangement; Grøntsager og græskarmænd. Her er det muligt at lave sin egen lygtemand, som kan skræmme de onde ånder væk til Halloween. Samtidig vil der blive hakket grøntsager i massevis, der skal i den irske stuvning, som stille står og simre over det åbne bål.
Et andet arrangement som har været en stor succes, er ”Flå et Krondyr”, der i efterårsferien får et tvist. Centret får nemlig besøg af en vaskeægte blodhund, der er trænet til at finde sårede dyr, der fx er blevet ramt i trafikken, der først skal finde dyret, før det bliver flået.
 
Skattejagt og togture
I centrets reception har Kristina tænkt kreative tanker. Det har resulteret i en skattejagt, hvor mosens venlige men drilagtige trold Lille Vildma har gemt sig i centre med en række ord. Hvis man kan finde alle ordene og sætte dem rigtigt sammen, har man mulighed for vinde sin helt egen Lille Vildma med hjem.
I efterårsferien har de frivillige lokofører har fundet det lange undertøj frem, så de er klar til at køre togture hver dag, hele ugen.
 
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder