Hovedbiblioteket – også for de morgenfriske

4 oktober, 2012 | 05:41
Arkiv

 

Aalborg Bibliotekerne har de seneste år haft stor succes med lange åbningstider på lokalbibliotekerne. Derfor udvider vi også åbningstiderne på Hovedbiblioteket, der fra mandag den 8. oktober holder åbent fra kl. 8 ugens fem første dage.
 
Biblioteket er selvbetjent i de tidlige morgentimer frem til kl. 10. Gæsterne bliver budt velkommen af en morgenvært, som viser de morgenfriske gæster til rette.
 
”Vi oplever et behov for længere åbningstider fra mange af bibliotekets gæster. Hver dag venter mange gæster på at komme ind på Hovedbiblioteket kl. 10. Vi tror at biblioteket kan imødekomme mange borgeres ønske ved at åbne Hovedbiblioteket tidligt, så de i forbifarten kan hente bestilte materialer, aflevere materialer, tanke læsestof til børnene og måske få en stille start på morgenen ved at sidde og læse i en avis eller et tidsskrift”, forklarer bibliotekschef Bodil Have.
 
”Ved at åbne biblioteket for selvbetjening mellem kl. 8 og 10 i hverdagene, ønsker vi at give endnu flere borgere mulighed for at besøge Hovedbiblioteket. Hovedbiblioteket vil dog være lidt anderledes i den nye åbningstid, for gæsterne vil ikke møde den sædvanlige betjening, men skal med vejledning fra morgenværten klare sig selv indtil klokken 10.”
 
De udvidede åbningstider er en del af Aalborg Bibliotekernes strategi, som blandt andet går ud på at styrke Hovedbiblioteket. Det gør vi nu ved blandt andet at åbne biblioteket fra kl. 8. Samtidig arbejder Aalborg Bibliotekerne fortsat på at præsentere bibliotekets mange materialer på nye måder, ligesom vi har en lang række aktiviteter der spænder over alt lige fra strikkeklubber til Poetry Slam og debatcaféer.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder