Hver tredje får mindre søvn i ferien

1 oktober, 2012 | 08:06
Arkiv

 

Kun få udnytter ferien til at gå tidligt i seng og stå senere op.
 
Ferie handler om afslapning og afkobling fra hverdagen, hvor mange kommer lidt for sent i seng og skal op, før en vis herre får sko på. Men faktisk får hver tredje dansker (32 pct.) mindre søvn i deres ferie, end de gør i hverdagen. Det viser en undersøgelse om danskernes ferievaner foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.193 danskere.
 
Det danske feriefolk er tilbage på arbejdspladsen oven på en velfortjent sommerferie, og vækkeurene ringer tidligt i mange danske hjem, hvor madpakker skal smøres, børn bringes og skjorter stryges, inden vi halser af sted på job.
 
Derfor skulle man også tro, at danskerne sørgede for at sove ekstra meget og få ladet batterierne op, når de endelig har ferie.
 
Men faktisk sover hver tredje dansker (32 pct.) mindre på ferien end i hverdagen. Mens fire ud af ti (40 pct.) udnytter aftenerne på altaner og terrasser og så bliver længere under dynen næste morgen.
 
Det viser en undersøgelse foretaget af hotelbookingportalen Hotels.com blandt 1.193 danskere.
 
De yngre sover mere i ferien end de ældre
Ferietid er altså langt fra sovetid for hver tredje dansker.
Og mens man måske kunne mistænke den yngre del af den danske befolkning for at feste nætterne på ferien væk og stå tidligt op dagen efter for at stryge på stranden, så er det ikke det, der gør sig gældende.
Det er nemlig ikke de unge, der er dårligst til at få sovet i ferien. Det er de voksne på 40+.
Således angiver blot hver fjerde (27 pct.) af danskerne under 40 år, at de sover mindre i ferien end i hverdagen. Mens dette gør sig gældende for mere end hver tredje dansker (36 pct.) over 40 år.
 
Kun 3 pct. angiver, at de går tidligere i seng og står senere op, når de er på ferie.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder