Studieboliger i Aalborg de kommende år

27 september, 2012 | 06:13
Arkiv

I de kommende år kommer antallet af studie- og ungdomsboliger i Aalborg til at stige kraftigt. Aalborg Byråd har besluttet, at der skal opføres ca. 2.700 nye almene ungdomsboliger i løbet af de kommende fire år. I dag er der ca. 3.200 ungdomsboliger i Aalborg, så det er altså næsten en fordobling af antallet af ungdomsboliger.
 
Oven i hatten kommer, at det ikke er helt almindelige studieboliger, der bliver bygget. Studieboligerne kommer til at ligge på meget attraktive grunde rundt omkring i Aalborg og Nørresundby, og derudover er der stillet særlige krav til studieboligernes arkitektur og bæredygtighed. Derfor får du som studerende rig mulighed for at finde et godt sted at bo i Aalborg.
 
Af nye boligbyggeprojekter kan fx nævnes Godsbanearealet (Aalborg C), Kvadratet (Aalborg Ø), Beddingen (Aalborg Havnefront), Idrætsbyen (Vejgaard), Østerbro Brygge (Aalborg C) og Ramblaen (Aalborg Øst).
 
De nye studieboliger opføres af forskellige boligselskaber i Aalborg og omegn, og alle studieboligerne udlejes gennem AKU-Aalborg.
 
Du kan se en video om de nye studieboliger i Aalborg her.

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder