Frivillig fredag i Aalborg – frivillige hjælper alle!

25 september, 2012 | 06:29
Arkiv

 

Frivillige danner menneskekæde over Limfjordsbroen fredag 28. september
 
For femte år i træk er Aalborgs mange frivillige ildsjæle nu klar til at ”besætte” Limfjordsbroen. Fredag den 28. september kl. 15.00-17.00 danner de frivillige således en menneskekæde over Limfjordsbroen for at skabe opmærksomhed om det frivillige arbejde og hverve nye frivillige hænder til foreningerne.
 
Broeventen finder sted på Frivillig Fredag den 28. september for på den måde at synliggøre mangfoldigheden og antallet af frivillige organisationer i Aalborg. Det er i år Aalborg Frivilligråd, der arrangerer broeventen, og årets slogan er: ”Frivillige hjælper alle”
 
På broen tager de frivillige hinanden i hånden og danner en menneskekæde for på den måde at få mest mulig opmærksomhed fra bilister, skibe og andre forbipasserende.
 
De forhåbentlig mange frivillige mødes/samles på dagen på Nørresundby Torv kl. 15, hvorfra de i samlet og festlig flok går mod Limfjordsbroen med det lokale sambaorkester Poco Loco i spidsen som blikfang. Der fortsættes til Nordkraft, hvor der er kaffe og kage til alle i Kedelhallen, og hvor årets Frivilligpris uddeles kl. 17.00 af rådmand Hans Henrik Henriksen.
 
Alle foreninger, hvor der udføres frivilligt arbejde, er velkomne til at deltage i arrangementet.
 
Arrangør: Aalborg Frivilligråd
Sted: Turbinetorvet
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder