Presse

 
Efter ønske fra den tidligere landsholdsspiller ophæves kontrakten med AaB et halvt år før sit udløb.
Kasper Bøgelund kom til AaB i sommeren 2008 fra tyske Borussia Mönchengladbach. Ligeledes har højreforsvareren optrådt for PSV Eindhoven i Holland, hvor han var med til at vinde mesterskabet.
 

Presse
Endvidere har den sympatiske og topprofessionelle spiller opnået 17 A-landskampe for Danmark inklusive deltagelse i VM-slutrunden i 2002 og EM-slutrunden i 2004.
 
AaB’s direktør Lynge Jakobsen udtaler:
– Jeg blev umiddelbart ked af det, da ”Bøge” meddelte mig sin beslutning, men samtidig har jeg respekt og forståelse for, at en kapacitet som ham selv ønsker at bestemme, hvornår han stopper. Uagtet den megen snak om Bøgelunds skadesperioder så har vi aldrig fortrudt, at vi hentede ham til AaB, hvor han i klubbens bedste periode nogensinde var en bærende kraft.
 
– I topform har Bøgelund efter min overbevisning i en årrække været den bedste spiller i dansk fodbold på sin position, og det er en stor karriere, der nu lakker mod enden, konstaterer Lynge Jakobsen.
 
– Både på og uden for banen har Kasper Bøgelund været en værdig og professionel repræsentant for AaB, og vi vil senere på året tage en formel afsked, siger Lynge Jakobsen.
 
Kasper Bøgelund forklarer sin beslutning:
 
– Min krop er slidt, og på grund af mine skader er det efterhånden et stykke tid siden, at jeg har spillet og været i fulde omdrejninger, og jeg har efterhånden mistet troen på, at jeg kan nå mit tidligere niveau.
 
– For mig er det ikke tilfredsstillende ikke at have noget at bidrage med, og efter længere tids overvejelse er jeg nået frem til, at det er rigtigst at slutte nu, hvilket jeg er fuldstændig afklaret med, konstaterer snart 32-årige Kasper Bøgelund.
 
– Min tid i AaB har været fantastisk, og især de første to et halvt år var gode, mens jeg det seneste halvandet år ikke har spillet mange kampe.
 
– Jeg har spillet Champions League i både AaB og PSV, men det er helt klart i AaB og i Aalborg, at jeg på det personlige plan har befundet mig bedst, og selvom jeg oprindeligt er fra Odense, og min kæreste er fra København, så bliver vi boende i Aalborg, hvor vi er faldet utrolig godt til, siger Kasper Bøgelund.
 
Kasper Bøgelund er foreløbig noteret for 99 officielle kampe og to scoringer i AaB-dragten.
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også være interesseret i

TEST DIG SELV: Er du hardcore Aalborgenser?

Vi kender alle indfødsretsprøven for at få dansk statsborgerskab. Men har du…

Når fitness er mere end muskler, tights og selfies.

De er få, men de findes: Centre der ikke er strømlinede, skiveskårede…

Guide til hvordan du overlever et møde med en ulv

Ulve er på færde i Nordjylland – stor aktivitet den seneste måned…

TEST DIG SELV: Hvor godt kender du Jomfru Ane Gade?

New York har Frihedsgudinden. Paris har Eiffeltårnet. Men Aalborg har Gaden. Eller…