De nye realister på Galleri KIRK

24 september, 2012 | 10:17
Presse

Fernisering lør. d. 29.9. kl. 11-13.00.
 
Efter årtier med et vildt abstrakt ekspressivt maleri og grænseoverskridende eksperimenter har en ny generation af nyrealistiske malere meldt sig på den hjemlige kunstscene.
 
For disse er essensen, at male og afspejle virkeligheden på en ny måde, og samtidig afbilde tingene så præcist som muligt. I disse år er der kommet et helt nyt kuld af nyrealister – eller superrealister, som de også kaldes – der gengiver motiverne med fotografisk skarphed, men samtidig tilfører maleriet en række detaljer, som netop fotografiet ikke har med.
 
Realisme er kunstens udgangspunkt,- hvor vi de sidste år set en tilbagevenden til det klassiske maleri og en fornyet anerkendelse heraf.
Thomas Kluge er et eksempel herpå, hvordan realismen efter årtier med det moderne maleries nye impulser og dristige påfund, igen har vundet indpas.
Dette ønsker vi også at fremdrage med den kommende udstilling.
 
Af disse har vi samlet 5 kunstnere,som alle giver hver deres bud på et sådant udtryk.
Kunstnerne er her Anna Emelia, Daniel Goldenberg, Els Cools, Finn Richardt og Thor Lindeneg.
 
Thor Lindeneg (f. 1941 i Kbh), er dansk surrealistisk kunstmaler, bor og arbejder på Frederiksberg og er repræsenteret på flere af landet museer.
Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling og havde siden en lang karriere i udlandet, hvor hans kendemærke var ikke blot at være surrealist, men også at være anderledes på en anderledes måde.
 
Anna Emelia (f. 1970 i Sverige) er uddannet fra Schillerska Art School i Göteborg, mens Daniel Goldenberg (f. 1960 i Canada) er en af de mest anerkendte danske superrealist på trods af at han er selvlært.
 
Els Cools er født 1966 i Belgien, og er uddannet illustrator fra Sint-Lucaspaviljoen og Det Kongelige Akademi i Antwerpen samt Akademiet i Bratislava i Slovakiet.
Hun er udover at være kunstmaler også en internationalt anerkendt illustrator, som har modtaget flere priser for hendes arbejde. I hendes værker leger hun med grænselandet imellem det realistiske og det suerealistiske.
Med realismen som udgangspunkt, vil der her være tale om en udstilling, hvor præcisionen og teknikken i højsædet.
Flere af kunstnerne vil være tilstede til åbningen, til at fortælle om værkerne,
hvor vi også skal hygge os med lidt lunt på en kølig efterårsdag.
 
Udstillingsperiode: d. 29.9 – 23.10
 
Galleri KIRK, Danmarksgade 8
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder