Masser af musik i Friis

21 september, 2012 | 08:15


Fredag 21. september kommer masser af god musik til at præge Friis Aalborg Citycenter det meste af eftermiddagen. Bl.a. giver den aarhusianske musikgruppe Bli’ Glad en minikoncert kl. 15, og alle interesserede kan komme og møde de glade musikere på Plan 1 foran Trendzonen.
 
Bandet byder på dansk reggae og fik sit helt store gennembrud i 2007 med singlen ”Kærlighed Til Folket”. Sangen strøg på kort tid til tops på landets hitlister, og siden har Bli’ Glad spredt reggaestemning og glæde på den danske musikscene.
 
Det er Quint i Friis, der har inviteret det aarhusianske band, som ud over eftermiddagskoncerten i Friis også spiller på Studenterhuset i Aalborg om aftenen 21. september. Her kan Bli’ Glad-holdet opleves for fuld udblæsning.
 
Når Bli’ Glad har spredt reggaeglæde i Friis, overtager DJ’en pladsen foran Trendzonen på Plan 1, hvor opvarmningen til weekenden fortsætter. Det bliver svært ikke at lade sig rive med af fredagsfeberen, når DJ’en skaber lækker, musikalsk stemning fra kl. 16-18, og har man tid til et break, er der mulighed for at læne sig tilbage i de opstillede sofaer og nyde, at weekenden står for døren. Chancen byder sig både fredag 21. september, og fredag 28. september, hvor DJ’en igen er klar til weekendopvarmning.
 
Ud over musikalsk underholdning er Friis i september præget af boligindretningshjælp til nye studerende i Aalborg. En del har allerede fundet en bolig og fået den indrettet, men det er langt fra alle. Derfor er IKEA Aalborg udstillingsgæst frem til 28. september.
Ved Kunstvæggen på Plan 0 har IKEA’s indretningsarkitekter lavet et spændende bud på indretningen af en studiebolig, og både udstillingen samt gavekort til en samlet værdi af over 25.000,- kr. er på højkant i en konkurrence.
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder