Brunst og Brøl i Lille Vildmose 18 september, 2012 | 05:33 Presse Af Chefredaktør - Vagthavende Nu hvor dagene bliver kortere og aftnerne bliver koldere, er det tid for krondyrenes brunst, og deres rungende brøl kan høres i det meste af mosen. Hør og smag mosens storvildt. Tirsdag den 25. september og torsdag den 27. september fejrer Lille Vildmosecentret Kronhjortenes Brust, når der holdes Brunst, Brøl og Bordeaux. Sammen med centrets naturvejleder, går turen til Tofte Tårnet, hvorfra der er fantastisk udsyn over kronhjortenes kampplads – Enebærsletten. Naturvejlederen vil fortælle om krondyrene i Tofte Skov, mens man lytter til deres imponerende brøl. Efter at have lyttet til kronhjortenes fantastiske brøl er det tid til at smage på dem. I Café Soldug venter Anetta med en lækker vildtgryde, der selvfølgelig skal nydes med et glas god rødvin. Aftenens arrangement slutter i Lille Vildmosecentret, hvor der er guidet tur på centret og naturfilm i biografen. Billetter til arrangementet kan bestilles på www.visitaalborg.dk Krondyrets Brunst Krondyret er Danmarks største nulevende pattedyr. En fuldvoksen han kan veje op til 230 kg, selvom gennemsnitsvægten ligger på mellem 140-150 kg. Og i september/oktober er det en fordel at være stor – så er brunsten nemlig sat ind og det er tid for kronhjorten til at imponere hinderne. ”Det er et imponerende syn at se det urgamle skuespil udspille sig” fortæller naturvejleder Jakob Konnerup ”Den store hjort – pladshjorten – styrter rundt på brunstpladsen, for med krop, brøl og styrke at forsvare sin status som pladsens stærkeste. Kun en gammel og stærk hjort kan forsvare sin plads, og dermed retten til at parre sin med den gruppe af hinder (hundyr), som han har samlet omkring sig. Mindre hjorte opholder sig omkring brunstpladsen med håbet om, at kunne fravriste en hind fra pladshjorten, men det er en opgave, der kan være med livet som indsats, for pladshjorten er klar til at tage kampen op med sit enorme gevir.” Normalt opfattes krondyret som et natteaktivt dyr, men i Lille Vildmoses skove er dyrene ikke generet af menneskelig færden, og er derfor ofte ude i dagtimerne. Og i september/oktober måned, når brunsten går i gang, søger de sammen ud på de åbne sletter for at udføre parringsritualet. Det betyder at besøgende i Tofte Tårnet ved Øster Hurup, har første parket til en af naturens store magtdemonstrationer. Foto: Brunst og Brøl 1: Brølende kronhjort Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder