Hverdagens arkitektur i Aalborg Øst 15 september, 2012 | 05:35 Presse Af Chefredaktør - Vagthavende På Arkitekturens Dag inviterer Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening til en eftermiddag i Aalborg Øst, hvor der sættes fokus på hverdagens arkitektur. Arrangementet finder sted Mandag den 1. oktober 2012 i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7 i Aalborg Øst. Formålet er, at rette opmærksomheden mod de dagligdags omgivelser, der har stor indflydelse på livskvaliteten. Til trods for dette er det sjældent boligkomplekset, arbejdspladsen eller det lokale idrætscenter, der har mediernes bevågenhed. Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening har besluttet at sætte fokus på Aalborg Øst, og inviterer alle, der er interesserede, til at deltage i arrangementet. Når valget er faldet på Aalborg Øst, skyldes det bl.a. den igangværende konkurrence ’City in between’, der omhandler udvikling og planlægning af det østlige Aalborgs forstæder. Dagens program: Kl. 14.00: Afgang med bus fra Sundheds- og Kvartershuset for at se på udvalgte projekter i Aalborg Øst. Ungdomsboligprojekterne Ramblaen, Friis & Moltke. Kvadratet, Friis & Moltke. Den ombyggede Tornhøjhal, Kjærsgaard & Andersen A/S. Der vil være guider med på turen. Kl. 16.00: Arrangement i Sundheds- og Kvartershuset Velkomst og introduktion til udstillingen Kildeparken 2020 v. Ole Nielsen, Himmer-land Boligforening Konkurrencen ’City in between’ og vinderprojekterne. Introduktion v. Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt AAK Introduktion til udstilling fra workshop med studerende fra Columbia University v. Martin Lehmann AAU Herefter vil der være lejlighed til at studere udstillingerne, og mulighed for at deltage i en rundvisning i Sundheds- og Kvartershuset med en repræsentant fra Arkitektfirmaet C.F Møller. Der kan forekomme ændringer af programmet. Kontakt: For yderligere information vedr. arrangementet kan der rettes henvendelse til: Arkitekt Thomas Birket-Smith, Aalborg Kommune Tlf 9931 2040 / Mail tbs-teknik@aalborg.dk Arkitekt Susanne Pedersen, Aalborg Kommune Tlf 9931 2033 / Mail sup-teknik@aalborg.dk Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Tlf 9631 5208 / Mail sbu@abhim.dk Der henvises også til Himmerlands Boligforenings hjemmeside og Aalborg Kommunes hjemmeside, hvor der bl.a. findes oplysninger om konkurrencen ’City in between’. www.abhim.dk www.aalborgkommune.dk Del | Af Chefredaktør - Vagthavende Tilbage