Festligt Rock’n’Roll show fra London rammer Aalborg

7 september, 2012 | 05:36
Presse

 
Forbered dig på en fest når det legendariske London-show That’ll Be The Day! rammer Aalborg 3. oktober med en ny udgave af deres populære Rock’n’Roll-show.
 
Nostalgi, musik og komedie på højt plan er hemmeligheden bag det succesfulde varietéshow, som vækker den medrivende Rock’n’Roll-musik fra 50’erne, 60’erne og 70’erne til live igen.
 
Holdet bag det berømte show, der har eksisteret i 25 år, har mere end 3.500 optrædener i bagagen og har solgt over 3.200.000 billetter!
 
Englænderen Trevor Payne startede showet i 1987 og det er stadig ham som instruerer, producerer og skriver showet. Han skriver rent faktisk et nyt show til That’ll Be the Day! hvert år!
 
Dette års show byder som altid på flotte kostumer, en god portion humør og sydende Rock’n’Roll-hits.
 
Yderligere information
Billetpriser A: 350,- B: 330,- C: 302,- D: 267,-. Billetter sælges via Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor på tlf. 9935 5566 eller via BILLETnet.dk og akkc.dk
 
 
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder