Passer pangfarver på cyklisterne?

6 september, 2012 | 04:29
Presse

Kan pangfarver øge cyklisternes sikkerhed i trafikken? Et nyt forskningsprojekt ved Aalborg Universitet skal undersøge, om cyklister kan nedsætte risikoen for trafikulykker gennem påklædningen, og det kræver medvirken af 8000 cyklister.
Bliver færre cyklister kørt ned, hvis de har en pangfarvet jakke på? Det spørgsmål skal et nyt projekt give svaret på, og derfor skal 4.000 cyklister det kommende år lade deres almindelige jakke blive i garderoben og i stedet tage en ny, særlig cykeljakke på, når de skal ud i trafikken.
-Gennem hele forsøgsperioden spørger vi med jævne mellemrum de 8.000 cyklister, om de har været involveret i en trafikulykke som cyklist. Når året er gået, tæller vi antallet af ulykker i gruppen af cyklister med den særlige cykeljakke og sammenligner det med antallet af ulykker i gruppen uden cykeljakken. På den måde kan vi måle, om cyklisternes øgede synlighed har en sikkerhedsmæssig effekt, fortæller lektor Harry Lahrmann fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, som står bag projektet sammen med Trygfonden, der har bevilget 4,3 million til forskningsprojektet.
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder