Kæmpe it-satsning skal redde virksomheder i Europa

4 september, 2012 | 08:53
Arkiv

 

Bedre brug af data om kunder og konkurrenter skal sikre europæiske virksomheders overlevelse. Aalborg Universitet og fire andre kendte tekniske universiteter får nu massiv EU-støtte til at uddanne en ny generation af eliteforskere, som skal levere den nødvendige teknologi og de gode eksempler.
 
– Truslen mod europæiske virksomheders konkurrenceevne vokser, og moderne virksomheder er så komplekse, at man ikke bare kan styre dem via mavefornemmelser. Men hvis man forstår både sin egen og konkurrenternes forretning, har man mulighed for at udvikle sig. Teknologi gør det ikke alene, men teknologi kan hjælpe, siger datalogiprofessor Torben Bach Pedersen, der som leder af Aalborg Universitets Center for Data-Intensive Systemer (Daisy) er blandt initiativtagerne til den nye internationale forskerskole.
De fem partnere er ud over AAU det belgiske frie universitet i Bruxelles, det tyske tekniske universitet i Dresden, det spanske polytekniske universitet i Catalonien og det polske teknologiske universitet i Poznan. De får en samlet bevilling på op til 50 millioner kroner fra EU Kommissionens Erasmus Mundus Joint Doctorate eliteprogram til en fælles satsning inden for såkaldt Business Intelligence (BI). Partnerne fordobler selv budgettet med midler andre steder fra, så der i alt kan blive uddannet op mod 100 ph.d.-forskere som led i programmet. Godt en tredjedel af dem kommer til at tilbringe en stor del af uddannelsestiden i Aalborg, og i den forbindelse er der lagt op til intensivt samarbejde med danske virksomheder
 

Del |

Mest læste nyheder

Seneste nyheder